Regeringen lægger op til standardiserede resultatmålinger i kommunerne. Det kan føre til forringet kvalitet, viser erfaringer fra Storbritannien

Hvor mange point fik din kommune i omsorg i år?
Et nationalt kontrolsystem skal nu kunne måle og sammenligne kommunernes indsats på alt fra ældrepleje til vuggestuer.
Kommunernes Landsforening har allerede aftalt resultatmålinger på alle de store serviceområder. I kvalitetsreformen, som forhandles netop nu, lægger regeringen op til, at målingerne tilpasses nationale standarder, så de kan sammenlignes.
Men målingerne siger i bedste fald intet om det, der skal sammenlignes, og i værste fald kan de føre til fald i den kommunale service. Det viser erfaringer fra Storbritannien, som KREVI, Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut, har kortlagt.
- I alt det materiale vi har kunnet finde om nationale kvalitetsmålinger i Storbritannien, har dokumentationen af negative effekter været langt i overtal, siger KREVI`s direktør, Tim Jeppesen, til Arbejderen.

Point for forringelse
Siden de britiske kommuner begyndte at bruge de nuværende standardiserede resultatmålinger i 2002, har de nået stadig højere måleværdier. Men samtidig er brugertilfredsheden faldet.
De modstridende tal skyldes ifølge Tim Jeppesen en strategisk adfærd, som er et udbredt følgeproblem fra resultatmålingerne i Storbritannien.
- Det kan for eksempel være, at man ønsker at måle, hvor god en kommune er til at informere borgerne om sine fritidsfaciliteter. På idrætsområdet kan man så undersøge, hvor meget kommunens svømmehaller bliver brugt. Det måler man ved at se på antallet af svømmere per kvadratmeter. Jo højere belægningsgrad, kommunen har, jo flere point. Den kloge kommune lukker alle svømmehaller på nær en, som folk så må klumpe sig sammen i. Dermed er kommunen sikret en høj scoring i kvalitetsmålingen, selvom brugertilfredsheden formentlig falder, forklarer han.
At risikoen for strategisk adfærd skal tages alvorligt, fremgår af, at flere britiske kommuner har indrømmet, at de prioriterer aktiviteter, der giver hurtig fremgang i resultaterne.
Regeringen bør tænke den risiko ind, når der skal laves resultatmålinger i de danske kommuner, mener KREVI.

Virker af helvede til
Kontrolmålingerne rammer yderligere ved siden af, fordi der ikke bliver taget højde for kommunernes sociale og økonomiske forhold, forklarer Tim Jeppesen.
- Hvis man for eksempel måler brugertilfredsheden på ældreområdet, kan den være meget forskellig fra kommune til kommune. Det kan skyldes, at de ældre i Søllerød forventer en anden service end i Hjørring. Men det kan også være, at det er nemmere for en nordsjællandsk end en vestjysk kommune at levere en tilfredsstillende service, fordi deres økonomi ikke er så stram. Så i virkeligheden måler man ikke hvor gode præstationer, en kommune har, så meget som hvilke vilkår den præsterer under, siger han.
I Storbritannien har målingerne øget uligheden mellem kommunerne, fordi de tildeles penge eller straffende kontrolbesøg efter deres resultater.
Selvom der ikke er udsigt til, at målingerne skal medføre straf og belønning i Danmark, advarer KREVI alligevel om, at det kan medføre skævvridning, hvis resultaterne ikke korrigeres efter kommunernes sociale og økonomiske forhold.
- Hvis en kommune med få ressourcer scorer lavt på ældreområdet, selvom den faktisk er god til at præstere på trods af vilkårene, kan vi risikere, at den begynder at prioritere det område frem for et, der ikke bliver målt, som vedligeholdelse af veje. Derfor kan man sige, at målingerne virker - men de virker ad helvede til, konkluderer Tim Jeppesen.

Det britiske stjernesystem
En gang om året bliver de britiske kommuner stemplet med en, to, tre eller fire stjerner. Stjernekarakteren er beregnet på baggrund af flere hundrede resultatmål i den enkelte kommune på alt fra ældrepleje til trafiksikkerhed.
Penge til kommunerne, grad af selvstyre og antal af kontrolbesøg tildeles efter stjernesystemet.
Da Storbritannien begyndte at bruge standardiserede resultatmålinger i 1993, blev de ikke lagt sammen til en samlet karakter. Men for at kunne sammenligne kommunerne bedre, indførtes stjernesystemet i 2002.
Siden er kommunernes samlede pointtal steget støt, mens brugertilfredsheden er faldet ti procent.
Kilde: KREVI, Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut