Det stigende antal østarbejdere i den danske byggebranche udgør et underbetalt B-hold på det danske arbejdsmarked, viser videnskabelig undersøgelse

Overenskomsternes minimalløn er blevet til normalløn for mange af de østarbejdere, der i stigende tal arbejder i den danske byggebranche. Det viser de foreløbige konklusioner fra en ny undersøgelse, som Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier - FAOS - har lavet.
Det var netop, hvad brede kredse i dansk fagbevægelse advarede om ved EU-udvidelsen i 2004. Dengang blev der indgået en såkaldt Østaftale, der indeholder en bestemmelse om, at danske virksomheder skal betale ansatte fra de nye EU-lande overenskomstmæssig løn. Men bestemmelsen ville blot gøre minimallønnen til normalløn, mente kritikerne af aftalen.
I snit får en østarbejder ansat i en dansk virksomheder 121 kroner i timen - 20 kroner mindre end deres danske kollegaer. En fjerdedel af østarbejderne ender helt nede på minimiallønnen, omkring 105 kroner i timen.

Udstationerede i bund
Ser man på de udstationerede østarbejdere, får de endnu mindre. Nogle steder helt ned til 30 kroner i timen. Gennemsnittet ligger dog på 105-110 kroner i timen - ifølge den halvdel af de adspurgte virksomheder, der har videregivet oplysninger om deres underentreprenørers/vikarbureauers lønninger til FAOS.`
- Med hensyn til løn, så bekræfter rapporten vores formodninger. Når der er tale om ansættelse i danske virksomheder, sker det på dansk overenskomst, men på en anden løn end den man giver sine danske ansatte, siger Ole Christensen, forhandlingssekretær i 3F`s Byggegruppe, til Fagbladet 3F.
Minimallønnen sikrer ganske vist nogle grundrettigheder, men der skal 'fyldes på' ved de lokale forhandlinger for eksempel i forhold til produktion og kvalifikation, forklarer Ole Christensen.
- Når en stor gruppe ikke forhandler lokalt, ændres udgangspunktet for overenskomstvilkårene totalt, og velerhvervede rettigheder undergraves, understreger Ole Christensen.
Antallet af østarbejdere i bygge- og anlægsbranchen er i dag oppe på anslået 17.000 - plus et ikke nærmere kendt antal, der arbejder illegalt i landet. De 17.000 svarer til ni procent af den officielle beskæftigelse i branchen. Men det er værd at bemærke, at østarbejdere sidste år udgjorde 70 procent af jobtilvæksten i branchen.

Parallelt arbejdsmarked
Det er 'kun' omkring en fjerdedel af østarbejdere ansat ved danske virksomheder, der ender helt nede på overenskomstens minimalløn. Men lønforskellen mellem danske og østeuropæiske bygningsarbejderen er langt mere udtalt, når det drejer sig om østarbejdere udstationeret af et firma i deres hjemland.
Den gruppe udgør hovedparten, nemlig 11.000 ud af de omkring 17.000 østarbejdere i Danmark. De er ikke omfattet af Østaftalens krav om overenskomst, og derfor er
gennemsnittet for deres løn helt nede omkring minimallønssatsen.
'Dette skaber risiko for, at udstationerede østeuropæere i branchen kommer til at udgøre en form for parallelt arbejdsmarked, hvor løn og arbejdsvilkår generelt ligger under de standarder, der ellers kendetegner den danske bygge- og anlægssektor,' konkluderer forskerne bag undersøgelsen.

Svær at kontrollere
Risikoen for et parallelt arbejdsmarked øges også af, at det mere er reglen end undtagelsen med rent østeuropæiske sjak i byggebranchen. Blandede sjak ses så godt som ikke. Der er altså allerede, rent fysisk, næsten tale om 'parallelle arbejdsmarkeder'.
Det gør det ekstra vanskeligt for fagforeningerne at kontrollere, hvad der foregår, og sætte ind mod den systematiske underbetaling af østarbejderne.
- Undersøgelsen bekræfter også, at der er mange lyssky forhold, og at mange virksomheder skjuler de reelle vilkår ved at lave arrangementer med modregninger til kost og logi. Det er forhold, som vi hidtil har haft meget svært ved at dokumentere ved fagretlige behandlinger, og hvor vi ikke har fået megen hjælp fra Dansk Byggeri, påpeger Ole Christensen
- I det hele taget møder vi generelt kun lidt forståelse i Dansk Byggeri for, at der er tale om et fælles problem for branchen, at nogle platuglers vilkår er undergravende og konkurrenceforvridende for de mange virksomheder, som har orden i tingene, siger Ole Christensen.

Dansk Byggeris ansvar
Bo Rosschou, formand for Byggefagenes Samvirkes organisationsudvalg, går et skridt videre i kritikken af Dansk Byggeris rolle. Han mener, at byggefagenes arbejdsgiverorganisation direkte understøtter opbygningen af et B-hold på arbejdsmarkedet.
- Medlemsvirksomheder i Dansk Byggeri hyrer i stort omfang uorganiserede underentreprenører fra Østeuropa, der aflønner deres arbejdere med helt ned til 30 kroner i timen. Dermed omgår de danske virksomheder dansk overenskomst, uden at fagforeningerne i praksis har de store muligheder for at gribe ind, siger Bo Rosschou.
Han var for nylig med til at gennemføre en større besøgsrunde på byggepladser, der beskæftiger polske bygningsarbejdere. Ud over lønnen viste det sig også, at arbejdsforholdene mange steder var i bund. Blandt andet var der elendige indkvarteringsforhold med sovepladser i arbejdsskurene - og i et enkelt tilfælde direkte livsfarlige arbejdsforhold.
- Der er brug for en markant holdningsændring i ledelsen i arbejdsgiverforeningen Dansk Byggeri, som fortsat benægter virkeligheden, som den er på byggepladserne, mener Bo Rosschou.