T-shirt sælgere står tiltalt for at støtte to organisationer, der står på EU`s terrorliste

Der blev gået til sagen som gjaldt det rigets sikkerhed, da politiet lukkede tøjfirmaet Fighters + Lovers hjemmeside i februar.
Telefonaflytning, forbud mod hjemmeside, beslaglæggelse af computere, international fordømmelse og trusler om lange fængselsdomme.
Der blev ikke lagt fingre imellem, da Justitsministeriet i februar skulle forsvare Danmark mod international terrorisme. Syv personer, blandt dem en københavnsk pølsemand, blev under stor mediebevågenhed tiltalt for at støtte terrorister.
Nu kommer sagen for retten. I dag den 24. september klokken 09.30 i Københavns Byret retssal 36 står syv personer tiltalt for at overtræde Terrorlovens paragraf 114a, der kan give op til 10 års fængsel. Blandt vidnerne er nogle af verdens førende eksperter. Der er afsat fem retsmøder frem til den 19. november.
Sagen har vakt international opsigt. Udenlandske nyhedsstationer som BBC og Al-Jazeera har fulgt sagen, der også er blevet fulgt af det førende franske modemagasin Femme Actuelle. Det skyldes formentlig, at det er noget så usædvanligt som en tøjkollektion, der er på anklagebænken.
Seks af de syv kommer nemlig fra tøjfirmaet Fighters + Lovers. Det lancerede i januar en serie t- og sweatshirts med logoer for to befrielsesbevægelser, columbianske FARC og palæstinensiske PFLP. En del af overskuddet ved salget skulle gå til at købe udstyr til en radiostation i Colombia og et plakatværksted i Palæstina, drevet af henholdsvis de to organisationer.
Mandag den 19 februar slog politiet så til. De lukkede firmaets hjemmeside og beslaglagde 24.982 kroner. Pengene kom ved, at tøjfirmaet gav 35 kroner til den pågældende organisations projekt for hver solgt t-shirt.
Det voldsomme postyr omkring tøjfirmaet skyldes især, at begge organisationer står på både USA`s og EU`s terrorlister. Derfor mente politiadvokat Michael Jørgensen fra starten, at det i sig selv gør indsamlingen strafbar.
Anklagemyndigheden har imidlertid indgået den aftale med de sigtedes forsvarsadvokat, Thorkild Høyer, at terrorlisten ikke er en facitliste. I stedet skal anklageren nu helt konkret bevise, at de to organisationer 'begår eller har begået terrorhandlinger'.
Dommeren skal altså tage stilling til, hvorfor de to modstandsbevægelsers politiske mål og beslutninger har fået dem anbragt på terrorlisterne. Det er ifølge Thorkild Høyer absurd.
- Det svarer til, at man bad en domstol under den tyske besættelse af Danmark tage stilling til, om modstandsbevægelsen var terroristisk, har han i en tidligere sagt til Arbejderen.