Fagbevægelsen rolle i velfærdskampen var til debat blandt LFS medlemmer. Dennis Kristensen og Asbjørn Wahl gav hvert deres bud til debatten

De ansatte i den offentlige sektor løber hurtigere og hurtigere uden mere i løn. Det er ikke velfærd. Noget må gøres. Så langt er pædagoger, sygeplejersker, skoleinspektører og deres fagforeninger enige.
Men hvad er så velfærd? Og hvad må gøres?
De spørgsmål satte Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS) til debat på en velfærdskonference først på måneden.
Socialpædagogerne havde inviteret formand for FOA, Dennis Kristensen, og Asbjørn Wahl fra den norske kampagne 'For Velfærdsstaten' til at give deres bud på fagbevægelsens rolle i velfærdskampen.
De to faglige ledere repræsenterer hver deres vej til velfærd. Den ene kan fremvise en kvalitetsreform, den anden en ny regering.

Solgt for 60 mia
De godt 70 fremmødte socialpædagogers forbundsformand havde friske resultater fra velfærdskampen at fremlægge for sine medlemmer. Med trepartsaftalen er fagbevægelsen sikret indflydelse på kvalitetsreformen, understregede Dennis Kristensen.
- Kvalitetsreformen er rigtig tænkt. Vi har bevæget os fra nul milliarder til 60 milliarder til den offentlige sektor. Hvis ikke vi skulle forlange mere kvalitet til de offentligt ansatte, hvem skulle så, spurgte han.
En del af konferencedeltagerne udtrykte tvivl om, hvorvidt reformen vil være forhandlingsprisen værd i form af bedre kvalitet i den offentlige sektor. Men Dennis Kristensen var sikker i sin sag.
- Der er ingen tvivl om, at regeringen har købt fagbevægelsens navn med trepartsforhandlingerne og kvalitetsreformen. Men vi har sørget for, at vi fik en så høj pris for det som muligt.
- I det oprindelige udkast til kvalitetsreformen var der lagt op til langt mere markedsgørelse af den offentlige sektor. Jeg tror, vi har haft stor betydning for, at det er tonet meget ned i den endelige reform, fastslog han.
Et af de væsentligste resultater, fagbevægelsen har hentet hjem i trepartsaftalen handler om uddannelse, sagde Dennis Kristensen.
- Især får FOA`s medlemmer glæde af uddannelsesdelen, som både vil uddanne flere og sikre uddannelse til de mange ufaglærte på FOA`s område, uddybede han.
Det vakte genklang i salen, da en tilhører kritiserede, at aftalen til gengæld ikke sikrer penge til at betale for vikarer, mens kollegerne er på efteruddannelse.
En anden ville høre om trepartsaftalens betydning for en kommende valgkamp.
- Uanset om vi har fået en trepartsaftale eller ej, kommer kampen til at handle om at overbevise danskerne om, at de fundamentale fællesskabstilbud ikke skal betragtes som varer. Det gør vores aftale det ikke sværere at overbevise dem om. Aftalen handler kun om de ansattes vilkår - selvom vi nu har givet regeringen mulighed for at markedsføre sig med at kunne indgå aftaler med fagbevægelsen, var Dennis Kristensens svar.

Helt nye mål
Fra Norge kunne Asbjørn Wahl, daglig leder af kampagnen 'For Velfærdsstaten', fortælle om en anden måde at være fagligt aktiv i det politiske spil.
- Vi tog en beslutning om at sætte os helt nye mål: Vi ville standse privatiseringspolitikken, forandre det politiske styrkeforhold og presse socialdemokraterne mod venstre. Vi kom langt i de målsætninger, sagde han på konferencen.
Asbjørn Wahl ved, hvad han taler om. I 1999 var han blandt initiativtagerne til 'For Velfærdsstaten', som samlede faglige og sociale bevægelser fra hele Norge. Seks år senere blev den borgerlige norske regering afløst af en koalition, som støtter kampagnens mål.
- De politiske partier svigtede, altså måtte vi politisere fagbevægelsen. Vi udviklede vores egne visioner, om hvilket samfund vi ville have, og lovede at støtte de partier, som kunne tilslutte sig vores krav, fortalte Asbjørn Wahl.
I de første år efter valget standsede den nye regering privatiseringen af blandt andet jernbaner og skoler. Der blev givet flere milliarder ekstra til de kommunale budgetter, de norske tropper blev trukket ud af Irak, og privatiseringspolitikken i samarbejde med verdenshandelsorganisationen WTO blev afbrudt.
Men siden har det været småt med afgørende resultater. Velfærdskampagnen er ikke blind for begrænsningerne.
- Norge er fortsat et land, hvor kapitalen er i offensiven, og fagbevægelsen er i defensiven, men vi har vundet betydelige sejre. Nu er det vigtigt, at vi opretholder det politiske pres på regeringen, understregede Asbjørn Wahl og fastslog, at mærkbare resultater især er påtrængende i lyset af det kommende norske stortingsvalg i 2009.

Ain`t seen nothin` yet
Da 'For Velfærdsstaten' begyndte sit arbejde, satte kampagnen meget ind på at udvikle sine egne analyser af samfundet og sine egne alternativer til privatisering. Analyserne blev spredt i pjecer og på konferencer og var også i Asbjørn Wahls bagage på velfærdskonferencen i LFS.
- Den uregulerede, frie markedsøkonomi led sit skibbrud i 1930`erne, hvor krisen viste os, hvad den fører til. Derefter var rækken af fagbevægelsens sejre som arbejdsmiljølove, kapitalkontrol og faste vekselkurser med til at begrænse markedet, og det lagde grunden til velfærdssamfundet. I dag taler man om at genskabe den frie markedsøkonomi som løsning på velfærdsstatens problemer, begyndte han sin opridsning af velfærdssamfundets historie.
Asbjørn Wahl viste, hvordan de reguleringer af markedet, som blev indført efter krisen i 30`erne, en efter en forsvandt med den nyliberale offensiv, som skyllede ind over Europa i midten af 90`erne.
- Dermed er alle forudsætningerne for vores velfærdssamfund forsvundet. Og det er mere truet, end vi kan forestille os. Kapitalens natur er at ekspandere og finde nye områder for dens desperate jagt på profitable investeringer. Nu, hvor hele den geografiske verden er koloniseret, søger den indad for at ekspandere i den offentlige sektor. Samtidig er alle barrierer for kolonisering af velfærden ophævet. Privatiseringsbølge og markedsvilkår - you ain`t seen nothin` yet, advarede han.

Velfærdskamp er klassekamp
Asbjørn Wahl rundede sin opridsning af velfærdsstatens vilkår af ved at understrege betydningen af modstand mod markedsgørelsen af den offentlige sektor.
- Det er en klassekamp, som foregår. Netop derfor er et møde som dette så vigtigt, fastslog han.
- Velfærd er et spørgsmål om kontrol over samfundets ressourcer. Velfærdssamfundet er ike bare en sum af institutioner og offentlige budgetter. Den er først og fremmest et resultat af specielle magtforhold i samfundet. Intet sted i verden er det set, at de rige og mægtige har lænet sig tilbage og sagt, 'vi har fået nok'. Derfor må vi til stadighed kæmpe for vores position som klasse.
Til inspiration fortalte han om det faglige arbejde, der lå forud for dannelsen af 'For Velfærdsstaten'.
- Aller først gik vi i gang med at opbygge brede alliancer. Både indad i fagbevægelsen - blandt andet til de privatansattes organisationer - og med andre interesseorganisationer, som bonde-, studenter-, og kvindeorganisationer. Det førte til dannelsen af kampagnen, sagde Asbjørn Wahl.
At det faglige engagement i velfærdskampen kan skabe resultater, er 'For Velfærdsstaten' et levende eksempel på.
- Da vi begyndte, støttede eller accepterede et flertal af den norske befolkning privatiseringer. I dag er to ud af tre nordmænd i mod, sluttede Asbjørn Wahl.