IT-branchens arbejdsgivere har ikke længere adgang til personlige oplysninger om deres sikkerhedsgodkendte medarbejdere

Justitsministeriet har nu ændret proceduren ved sikkerhedsgodkendelse af de it-medarbejdere, der fremover skal hjælper politiet med at overvåge den danske befolkning.
Det tog deres fagforening PROSA et halvt år at få ret i, at den gamle ordning overtrådte de europæiske menneskerettigheder.
It-medarbejderne skal sikkerhedsgodkendes som følge af den nye såkaldte Logningsbekendtgørelse, der træder i kraft den 15. september. Den pålægger blandt andet de cirka 150 danske teleselskaber at gemme data om samtlige borgeres telefonsamtaler, emails og trafik på internettet.
De it-ansatte, som skal arbejde med at indsamle de mange data, skal godkendes i kategorien 'yderst hemmeligt'. Det sker ved, at de skal udfylder et skema med forskellige oplysninger til PET. Det gælder deres økonomi, tidligere arbejdsgivere, venskabskreds, eventuelle gæld og tidligere adresser i udlandet. Det samme skal deres ægtefælle eller samlever.
Tidligere skulle arbejdsgiverne underskrive skemaet og sende det til Politiets Efterretningstjeneste, PET. Det protesterede PROSA over. Da det ikke hjalp, stillede de gennem Line Barfod, Enhedslisten, en række spørgsmål til justitsministeren. De henvendte sig desuden til PET for at få reglerne præciseret.
- Vi var ikke i tvivl om, at de ville give sig til sidst, men de har trukket det i utrolig lang tid, siger faglig sekretær i PROSA, Hanne Lykke Jespersen, til Arbejderen.
Proceduren er nu ændret, så medarbejderen sender skemaet direkte til PET. Arbejdsgiveren søger derefter om at få den ansatte sikkerhedsgodkendt. Ændringen gælder også for it-medarbejdere, der skal sikkerhedsgodkendes af andre årsager.
Undervejs klagede PROSA til Ombudsmanden over, at Justitsministeriet ikke ville stille sagen i bero, mens de lavede en ny procedure. Hanne Lykke Jespersen mener, at ministeriet bevidst holdt Ombudsmanden fra at tage stilling til sagen. Denne forhaling har betydet, at mange ansatte har været tvunget til at give deres arbejdsgiver adgang til dybt personlige oplysninger.
- Det er meget uheldigt. Som arbejdsgiver kan du ikke sige, at det ikke påvirker dig at vide, om medarbejderen står i Ribers eller lever i et registreret partnerskab, siger PROSA`s faglige sekretær.
Hun er desuden utilfreds med, at hendes medlemmer ikke kan få at vide, hvad der skal til for at miste sikkerhedsgodkendelsen og dermed jobbet.
- Hvis nu din søster gifter sig med en palæstinenser, så ved du jo ikke hvad det betyder. Eller politiet tror et eller andet om din nabo, som du snakker med hver dag, siger Hanne Lykke Jespersen. Hun henviser til, at de godkendte medarbejdere overvåges meget nøje, da der er tale om den højeste kategori af sikkerhedsniveauer.