Selvom flere hænder og mere løn topscorer på danskernes ønskeseddel for den offentlige sektor, er ingen af delene med i regeringens udkast til kvalitetsreform

Regeringens planer for den offentlige sektor er i modstrid med befolkningens ønsker.
Et markant flertal af danskerne mener, at det er flere ansatte og højere løn der skal til for at forbedre den offentlige sektor. Det viser en ny undersøgelse i ugebrevet Mandag Morgen.
Men det er ikke en del af regeringens foreløbige forslag til kvalitetsreform af den offentlige sektor. Det endelige udspil til kvalitetsreform er lige på trapperne, måske offentliggøres det i dag.
Hele 84 procent ønsker sig flere ansatte i det offentlige og 74 procent støtter kravet om højere løn i sektoren.
- Selvom den økonomiske del af kvalitetsreformen først bliver fremlagt, når reformen offentliggøres, har intet indtil nu tydet på, at normeringerne i den offentlige sektor vil blive genoprettet, siger medlem af Den Alternative Velfærdskommission, økonom Henrik Herløv Lund, til Arbejderen.
Men det kan nemt give bagslag til regeringen ved stemmeurnerne. Befolkningens vilje til at bruge flere penge på den offentlige sektor har nemlig aldrig været højere, viser undersøgelsen i Mandag Morgen. For eksempel mener 84 procent af vælgerne, at der bliver brugt for få penge til hjemmehjælp, mens kun to procent mener, at der bliver brugt for mange.
Den store uenighed mellem befolkningen og regeringen kan få store konsekvenser, vurderer professor ved Aalborg Universitet, Jørgen Goul Andersen, som har lavet undersøgelsen for Mandag Morgen.
- En valgkamp om disse temaer kan give væsentligt større vælgermæssige forskydelser, end regeringens stabile og gunstige opinionstal i øjeblikket tyder på. I yderste fald kan det koste den magten, siger han til Mandag Morgen.
Det er især de store velfærdsprotester, der har været med til at rejse kravet om mere velfærd blandt vælgerne, fremgår det. Kravene er således steget på alle områder siden de landsdækkende strejker og demonstrationer i efteråret 2006. Eksempelvis var der ti procent flere, der ville bruge flere penge på daginstitutionsområdet efter protesterne.
Samtidig rangerer de brugerrettigheder, regeringen selv lægger meget vægt på i udkastet til kvalitetsreformen, lavt på vælgernes ønskeliste til den offentlige sektor. Kun mellem en tredjedel og halvdelen af vælgerne vurderer, at brugertilfredshedsundersøgelser, kvalitetsmærkninger og bedre klagemuligheder vil forbedre kvaliteten i det offentlige.
- Smiley-ordninger og brugertilfredshed er et led i regeringens forsøg på at introducere markedsmekanismer i den offentlige sektor og gøre borgeren til forbruger. Den sunde skepsis overfor tiltagene viser, at folk overhovedet ikke føler sig som kunder i en velfærdsbutik. De ved godt, at det ikke er det, der sikrer bedre velfærd, fastslår Henrik Herløv Lund.