Østarbejdere bidrog i 2006 med 3,4 milliarder kroner til danske arbejdsgiveres velstand - men skattereglerne betyder, at de næsten ikke bidrog til velfærden

Østarbejdere slipper billigt i skat, viser beregninger, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AErådet) har foretaget.
Mange østarbejderes skattebetaling ligger kun på omkring en femtedel af det, en dansk håndværker betaler i skat. De kan nemlig - helt lovligt - trække næsten 190.000 kroner fra om året i skat, forklarer AE-økonom Martin Windelin til Arbejderen.
- Der har været megen snak om, at østarbejderne nærmest skal redde vores velfærdssamfund. Men det kræver i så fald, at skattereglerne bliver lavet om, så de også betaler skat i Danmark på lige fod med danskerne, siger Martin Windelin.
Ifølge AErådets beregninger bidrog østarbejdere ansat hos danske arbejdsgivere sidste år med 3,4 milliarder kroner til bruttonationalproduktet. Men det kom hovedsageligt arbejdsgiverne til gode. En østarbejder betaler i gennemsnit kun omkring 2500 kroner om måneden i skat. En dansk håndværker bidrager med omkring 11.000 kroner til statskassen.
En væsentlig grund til det store skattefradrag er den såkaldte kost- og logigodtgørelse, der i år ligger på 613 kroner per dag. Godtgørelsen fungerer som et skattefradrag for ansatte, der arbejder så langt fra hjemmet, at de ikke kan overnatte hjemme, og derfor har 'dobbelt husførelse'.
- Østarbejdere gør - helt lovligt - brug af fradraget. Det betyder for eksempel, at de kan trække 12.000 kroner fra i kostudgifter om måneden. Det kræver næsten besøg på en finere restaurant flere gange om ugen. Men de østarbejdere jeg ser, møder jeg nede i Netto, når de køber toastbrød og kogt skinke, siger Martin Windelin.
Fradragene bør sættes ned til en mere rimelig størrelse, eller også må der indføres fradrag efter dokumenterede udgifter, mener AErådet.
- Det er blot forslag. Men vi mener, at vi her har et problem, som også skævvrider arbejdsmarkedet, siger Martin Windelin.
Fradragsreglerne betyder, at en østarbejder med kost- og logigodtgørelse og en dansk arbejder uden godtgørelse, som begge får 180 kroner i bruttoløn, har henholdsvis 150 og 113 kroner tilbage, når skatten er betalt.
Skatteminister Kristian Jensen (V) ser ingen grund til at at ændre på reglerne.
- Vi skal passe meget på med at foretage ændringer i et system, der har sikret en høj grad af mobilitet på det danske arbejdsmarked, , siger han til Ugebrevet A4.
Det betegner Martin Windelin som en beklagelig 'automatreaktion'.
- Men det skal han vel sige, for regeringens skattestop sætter jo også en stopper for at omlægge skatten. Men jeg har bemærket, at signalerne fra Socialdemokraterne er mere positive , og det går jeg ud fra, at de også vil være fra SF og Enhedslisten, siger Martin Windelin.