Regeringen afsætter 600 millioner til byggeri af 1043 boliger til 10.000 hjemløse. Slet ikke nok, påpeger de hjemløses organisation

Selvom den første nationale kortlægning af hjemløseproblemet peger på, at op mod 13.000 danskere i løbet af et år lever som hjemløse, vil regeringen kun sætte midler af til 1043 boliger. Det fremgik, da socialminister Eva Kjer Hansen (V) i denne uge fremlagde regeringens hjemløsestrategi.
- Der er brug for 1043 boliger. Jeg vil nu arbejde for at oprette en pulje på 600 millioner kroner til formålet, siger Eva Kjer Hansen (V), som havde bedt analyseinstituttet CASA vurdere kommunernes boligbehov.
Strategien er blevet til på baggrund af en national kortlægning, som viser at mere end 5000 danskere hver nat sover på gaden, herberger eller en sofa hos bekendte. Men da mange hjemløse ikke kan eller vil registreres, er tallet snarere mellem 10 og 13.000, vurderer Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, som har foretaget optællingen.
Derfor er de 1043 boliger slet ikke nok, mener Ask Svejstrup, landssekretær i de hjemløses organisation, SAND.
- Det er jo simpel matematik. Jeg tror kommunerne har underdrevet deres boligbehov for ikke at afsløre, at de ikke lever op til deres ansvar om at sikre de hjemløse pladser, siger han til Arbejderen.
Men det skæve regnestykke skyldes, at det ikke er alle de hjemløse, der er parate til at flytte direkte ind i en bolig, mener socialministeren.
- Regeringens strategi går ud på at hjælpe alle de ufrivilligt hjemløse. Vi vil ikke tvinge nogen til at flytte ind i en bolig, hvis de for eksempel på grund af psykiske problemer ikke kan til finde sig til rette indendørs, siger Eva Kjer Hansen.
Formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Preben Brandt, er uenig.
- Alle erfaringer fra udlandet viser, at det, der virker bedst, er at sikre de hjemløse en bolig først og dernæst tage hånd om deres psykiske eller sociale problemer, siger han til Arbejderen.
Pengene til regeringens hjemløsestrategi skal tages fra satspuljemidlerne og fordeles over en fire-årig periode, hvor kommunerne kan søge puljen til bolig-relaterede projekter.
Men i den periode udløber samtidig den fredning for nedskæringer, de eksisterende tilbud til de hjemløse har haft efter kommunalreformen. Derfor kan de slunkne kommunekasser nemt komme til at sluge de 600 millioner, frygter Ask Svejstrup.
- Mange kommuner lejer i dag pladser til deres hjemløse på herberger i nabokommunen. Når kommunerne opdager at de kan spare penge ved at søge den nye pulje til at bygge deres egne, billigere herberger, vil det forringe serviceniveauet, advarer han.
Regeringen vil ikke pålægge kommunerne et loft for, hvor meget de nye hjemløseboliger må koste i husleje. Det gør Carol Larsen, der har været hjemløs i to år, skeptisk over for planen.
- Der mangler ikke boliger. Der mangler penge til at betale dem for, fastslår han.