Vi er på vej tilbage til et system, der deler de udstødte op i værdigt og uværdigt trængende, konkluderer Rådet for Socialt Udsatte i deres årsrapport

En pjaltet pige gemmer sig bag sin mor, mens hendes far skændes med fogeden. Familiens sparsomme ejendele ligger spredt i sneen foran den opgang, de netop er blevet smidt ud fra.
Det er motivet på Erik Henningsens berømte maleri 'Sat ud', som pryder forsiden på Rådet for Socialt Udsattes årsrapport. Og det er ikke tilfældigt. Selvom billedet er fra 1892, er motivet uhyggeligt aktuelt, forklarer rådets formand, Preben Brandt, ved fremlæggelsen af rapporten.
- Vi ser i stadig større grad, at det er politiske hensyn til beskæftigelse eller indvandring, mere end de udstødtes behov, der afgør størrelsen på den hjælp de får. Det sker for eksempel, når man forsøger at presse flere i arbejde ved at skære i kontanthjælpen. En lille del tager måske nok udfordringen op, men en stor gruppe, der ikke magter at leve op til kravene, bliver solgt i forløbet, siger Preben Brandt.
- Det kan tolkes sådan, at vi efter 100 års velfærd, nu bevæger os tilbage til den gang, hvor de udstødte var delt op i værdigt og uværdigt trængende, mener han.
Rådet for Socialt Udsatte blev nedsat af regeringen i 2002 med det formål at følge situationen og indsatsen for de samfundets svagest stillede grupper. Sidste år chokerede Rådet ved at give regeringen dumpekarakter for indsatsen for de udsatte. I år er meldingen mere nuanceret.
- Der er ikke nogen enkeltstående områder, som er helt grelle. Men den samlede indsats er usammenhængende og har nogle uheldige virkninger. Derfor er der behov for at tænke sociale konsekvenser ind i alle nye lovforslag, på samme måde som man vurderer konsekvenserne for erhvervslivet, siger Preben Brandt.
Med strukturreformen har kommunerne overtaget det meste af arbejdet med de socialt udsatte. Det glæder Rådet, at ansvaret for de svagest stillede grupper nu bliver samlet et sted.
- Vi opfordrer kommunerne til at udforme en politik for de udsatte og til at tænke de udsatte ind i deres øvrige politikker, siger Preben Brandt.
Men Rådet understreger, at det er brændende nødvendigt, at kommunerne får midler til at påtage sig det nye ansvar.
- Selvom der opstår mange tilbud til de fattigste, bliver samfundet mere og mere udstødende. Brugerbetaling og privatisering er med til at gøre livet sværere for samfundets svagest stillede grupper, fastslår Preben Brandt.