Kun skoler med over 500 elever og daginstitutioner med over 100 børn får lov at overleve, når Købennhavns Kommune skal spare 100 millioner

97 daginstitutioner og to skoler skal lukke, mens ti skoler sammenlægges med hinanden til fem skoler. Det vedtager Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsudvalg i dag.
Forliget mellem SF, Socialdemokraterne og Radikale lå allerede klar i går, og de ramte skole- og institutionsledere har fået beskeden om, at de ikke genåbner efter sommerferien i 2008.
Besparelserne rammer de små skoler og institutioner. Skoler med mindre end 500 elever bliver enten lukket eller sammenlagt og det sammen gælder daginstitutioner med under 100 børn.
Ifølge Khaled Mustafa, som sidder i Børne- og Ungdomsudvalget for Enhedslisten, skal der spares 100 millioner.
- Der kan være fornuft i at lægge skoler sammen, her er der bare ikke tale om fornuft men besparelser. Enhedslisten kan ikke støtte op om besparelserne, de vil medføre meget usikkerhed for medarbejdere, børn og forældre. Der vil blive et kaos, som det kommer til at tage flere år at rette op på, siger Khaled Mustafa til Arbejderen.
De københavnske pædagoger er bekymrede over udsigten til flere forringelser i daginstitutionerne:
- Vi ser det som en del af en besparelse og det bekymrer os. Når man fjerner penge fra området vil det altid betyde forringelse af servicen, siger Henriette Brochdorff fra BUPL Hovedstaden til Arbejderen.
Hun bakkes op af næstformand for Københavns Lærerforening, Ole Hein Christensen.
- Vi er ikke modstandere af sammenlægninger, men der kan sagtens være ræsonnement i at opretholde små skoler. Det skal ikke være økonomien, der bestemmer om to skoler skal lægges sammen. Man skal også kigge på den enkelte skoles sociale forhold, pædagogik og faglighed.
- Hvis folkeskolen forringes, kan man frygte, at københavnerne i højere grad vil fravælge folkeskolen. I forvejen går 25 procent af Københavns børn i privatskole, det er flere end i resten af landet. Der skal tilføres penge til folkeskolerne, hvis vi skal have vendt den udvikling, siger han til Arbejderen og understreger:
- Det er et prioriteringsspørgsmål - hvis man vil have en god folkeskole skal man prioritere penge til den.
Khaled Mustafa oplever, at der er allerede nu er stor utilfredshed med forslaget blandt skole- og institutionslederne.
- Beslutningen kan kun ændres, hvis der kommer store protester. Vi opfordrer de ramte til at protestere over de her besparelser, og vi vil støtte op om protesterne, slutter Khaled Mustafa.