I tre år er Kristina Schmidt kommet i klub 47 på Amager. Kommunens plan om at lukke klubben er forfærdelig, mener den 18-årige pige
Kristina Schmidt viser hjemmevant rundt i klub 47`s mange rum og fortæller begejstret om, hvordan mange af klubbens piger har stået bag indretningen af deres eget rum. Kristina Schmidt blev for tre år siden trukket med i klubben af en veninde og sidder nu i klubrådet, som er de unges eget forum.
- Klub 47 er en klub med plads til alle mulige forskellige typer. Her kan man være sig selv, og har man det svært hjemme, kan man komme her og køle lidt af. Klubben hjælper med for eksempel lærerpladser, og den betyder, at man har et sted at komme, og ikke skal rende rundt og lave ballade, fortæller Kristina Schmidt. Hun har selv arbejdet som pædagogmedhjælper, men skal efter sommerferien tilbage til gymnasiet.
Hun fortæller, at hun hurtigt fik en stor vennekreds, da hun begyndte i klubben.
- Vi kendte ikke hinanden, og gik ikke på samme skole. I klubben var der et pigeprojekt, som vi lærte hinanden at kende igennem, og vi har nu holdt sammen i alle de år, vi har gået her, fortæller Kristina Schmidt.
Mange af klubbens medlemmer har det svært derhjemme og her er klubben, ifølge Kristina Schmidt, uundværlig. Derfor vil det få store konsekvenser, at Københavns Kommune nu har besluttet at lukke klubben.
- Jeg har en veninde, som var en rod. Hun er nu væk fra alle de ting, og det er på grund af klubben. Her kan man komme væk fra tingene og få voksenvejledning, som ikke er fra forældrene, og det er vigtigt, mener Kristina Schmidt.
Kommunen har tilbudt, at de unge kan komme i en nærliggende klub, men Kristina Schmidt tror, at mange ikke vil søge over i andre klubber.
- Folk vil rende rundt på gaden. De går ikke over i andre klubber. Dem som har det fint derhjemme, vil nok være mere der, men det er ikke alle, siger Kristina Schmidt.
Den unge pige er harm over kommunens beslutning og føler, at politikerne er fuldstændig ligeglade med de unge.
- Der bliver mere og mere kriminalitet og ghettoer, og så lukker de de klubber, som kan tage de unge væk fra det, det er forfærdeligt. Måske vil de spare penge her og nu, men ikke på længere sigt.
Her efter sommeferien skal klubrådet samles igen og Kristina Schmidt lægger ikke skjul på, at hun gerne så at de unge kæmpede for deres klub.
- Det ville være fedt, hvis vi kunne lave noget, fedt hvis vi kunne kæmpe for vores klub, men jeg ved ikke om det hjælper - vi føler jo, at politikerne er totalt ligeglade med os. Vi er slet ikke blevet hørt eller spurgt, fortæller Kristina Schmidt.
På trods af mismodet skorter det ikke på ideer til, hvad hun gerne så de unge fik sat i gang, flyers med info om lukningen, støttekoncert med mange af klubbens nuværende og tidligere bands og underskriftindsamling er nogen af ideerne til at redde Klub 47.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278