Uddannede lærere er en mangelvare på mange folkeskoler. Hvis udviklingen fortsætter, kommer vi til at mangle 8000 folkeskolelærere i 2015

Frederiksværk-Hunnested Kommune har 71 uuddannede ansat i lærerstillinger. I Hillerød Kommune har man valgt ikke at ansætte uuddannede, til gengæld står ti lærerstillinger ubesatte.
For mange folkeskoler er det simpelthen umuligt at finde uddannede lærere. Det ser ikke ud til at blive bedre i fremtiden. Mange lærere er på vej på pension, og der bliver langt fra uddannet nye folkeskolelærere i det omfang, der er behov for. I år er kun 2.896 unge blevet optaget på lærerseminarerne mod 3.480 sidste år.
Samtidig er det kun cirka 65 procent af dem, der starter på læreruddannelsen, der gennemfører. Den udvikling vil fortsætte, hvis ikke politikerne gør noget omgående, mener Danmarks Lærerforening, som i april i år gennemførte en undersøgelse af lærermangel i folkeskolen.
- Situationen er dybt alvorlig for den danske folkeskole, og alarmklokkerne bør lyde blandt Christiansborgs politikere. Situationen kræver handling, her og nu! Først og fremmest må der gøres noget for at genskabe respekten for lærernes professionelle arbejde, så flere unge i de kommende år vælger at søge ind på seminariet. Og vi skal fokusere på lærernes muligheder for at levere god undervisning - i stedet for at dænge lærerne og skolerne til med kontrol og bureaukrati, siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.
Lærerforeningen vurderer, at i alt 2000 lærerstillinger er besat af ikke-læreruddannet personale og frygter, at vi i 2015 vil komme til at mangle 8000 lærere.
- Vi har en række muligheder for at imødegå den truende lærermangel. Det kan være bedre vilkår for ældre lærere, så de trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet. Det kan være særlige tiltag for at støtte nyuddannede lærere. Og så må vi have generelle forbedringer af lærernes løn- og arbejdsvilkår. Vi har alle en interesse i sikre en god folkeskole med professionelle lærere i de kommende år, siger Anders Bondo Christensen.

Fravalg af læreruddannelse
Mange steder imødgåes lærermanglen ved, at skolerne ansætter lærerstuderende i faste lærerstillinger, men det medfører, at de studerende forsinkes i deres studie eller vælger helt at droppe ud.
Kun 55 procent af de mandlige lærerstuderende og 68 procent af de kvindelige lærerstuderende gennemfører uddannelsen. Samtidig er der færre end nogensinde, der søger ind på lærerseminarierne.
En undersøgelse, som Epenion har lavet for Undervisningsministeriet, konkluderer, at mellemlange videregående uddannelser, heriblandt læreruddannelsen, fravælges på grund af lav løn, hårdt fysisk og psykisk arbejdsforhold og fordi fagene har lav status i samfundet. Især mændene fravælger lærerseminarierne, kun 35 procent af de lærerstuderende er mænd.

Nyt image
Nyt image til folkeskolelærerne synes at være løsningerne på problemet. Undervisningsminister Bertel Haarder har iværksat en ny kampagne med rollemodeller for læreruddannelsen.
De unge rollemodeller skal blandt andet ud på ungdomsuddannelserne og gøre opmærksom på, at læreruddannelsen er et attraktivt studium med mange muligheder.
Det fremgår af et svar fra Bertel Haarder på et paragraf 20-spørgsmål om, hvad han vil gøre ved det lave ansøgertal til lærerseminarerne. Han henviser i øvrigt til aftalen mellem regeringen, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og FTF om, at der afsættes en pulje på i alt 100 millioner kroner i 2008 til 2011 til læreruddannelsen.
Begge dele bydes velkommen af de lærerstuderende, men formanden for Lærerstuderenes Landskreds, Kresten Bang Heinfeldt, mener, at der må gøres andet og mere.
- Selv om braincoach- og rollemodelkampagnerne kan være nok så vigtige skridt på vejen, så er disse nødt til kun at være en lille del af en meget større indsats. Læreruddannelsens økonomi skal genoprettes, og her rækker de 100 millioner fra trepartsforhandlingerne ikke langt. Derudover skal de nye professionshøjskoler prioritere en forbedring af studiemiljøet, og endelig skal lærerstuderende og lærere modtage reel politisk anerkendelse som eksperter på læreruddannelses- og folkeskoleområdet, siger Kresten Bang Heinfeldt.