19 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Løkke stopper kræftskannere

Løkke stopper kræftskannere

Lørdag, 04. august, 2007, 00:00:00

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i flere tilfælde afslået låneansøgninger fra regionerne om indkøb af kræftskannere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet prioriterer bogstaveligt talt mellem liv og død for landets kræftpatienter. De lange ventetider på skanninger koster menneskeliv. Men ministeriet har i flere tilfælde afvist låneansøgninger fra regionerne om indkøb af livreddende kræftskannere.
'Indenrigs- og Sundhedsministeriet har til begge lånepuljer modtaget ansøgninger for et større beløb, end der er til rådighed i puljerne. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på den baggrund måttet prioritere mellem de indkomne ansøgninger,' hedder det således i et af afslagene på et lån til indkøb af en PET-skanner til Herning Sygehus.
For nylig tog Region Midtjylland den konsekvens af afslagene, at de udliciterer skanningerne for 3000 patienter i Midtjylland til den private klinik MR Scanner Viborg.
Ifølge udliciterings-aftalen kan læger på Silkeborg, Randers Viborg, Herning og Holstebro regionshospitaler kan henvise patienter direkte til skanning på klin ikken, uanset hospitalernes egne ventetider.
Ministeriet afslog i flere omgange også en ansøgning om et PET-skanner til Næstved Sygehus, selv om en rapport om strålebehandling i Østdanmark i 2005 slog fast, at kapaciteten i landsdelen var så lav, at man var nødt til at sende kræftpatienter til skanning i Århus og Vejle.
- Vi fik afslag af de centrale myndigheder - de mente ganske enkelt, at det var for avanceret udstyr til os herude på landet, siger Palle Andersen, formand for sundhedsudvalget i Region Sjælland, til DR Sjælland.
Nu har regionen endelig fået grønt lys til indkøbet, i forbindelse med at Næstved Sygehus fra 1. januar får tilladelse til at behandle kræftpatienter med stråleterapi.
Som omtalt i Arbejderen i går betyder den manglende skanner-kapacitet på offentlige sygehuyse, at Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker nu forsøger at få en aftale i stand med Danske Regioner om at overtage en del af skanningerne - til forhøjet pris, vel at mærke.
Sundhedsstyrelsen opgjorde sidste år behovet til 38.000 PET-scanninger per år. Danmark har omkring 15 PET-skannere, der hver især årligt klarer 2000 skanninger.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. aug. 2007 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:47

Indland