18 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

¤¤Rød Smiley¤¤ lanceret på Sydfyn

¤¤Rød Smiley¤¤ lanceret på Sydfyn

Torsdag, 02. august, 2007, 00:00:00

Via 3F Sydfyns hjemmeside kan du klikke dig frem til de spisesteder i området, der har tegnet overenskomst

'Tag ud og spis på restauration med en god smag i munden.'
Det kunne være overskriften på en helt ny kampagne, som 3F Sydfyn nu lancerer i sit lokalområde.
3F-afdelingen har ved hjælp af den allernyeste web-teknologi etableret et oversigtskort inde på fagforeningens egen hjemmeside. Herfra kan man så klikke sig frem til de spisesteder og restaurationer i lokalområdet, der har tegnet overenskomst med fagforeningen.
Med 'Den røde Smiley', som 3F Sydfyn kalder sin nye kampagne, vil fagforeningen belønne de virksomheder, der har styr på arbejdsforholdene.
Det sker ved en kontant anbefaling til fagforeningens medlemmer - og alle andre - om at vælge netop disse spisesteder, hvis de skal i byen en aften.
Ligeledes kan man via hjemmesiden få en kørevejledning, så det er let at finde vej til spisesteder, der har en Rød Smiley.
Tonni Hansen, der er formand for 3F Sydfyn, siger, at hjemmesiden selvfølgelig også kan bruges af arbejdssøgende, som vil være sikker på, at løn- og arbejdsforhold er i orden på en restauration, inden de søger arbejde det pågældende sted.
Ifølge Tonni Hansen er den nye hjemmeside bare første skridt i et stort web-projekt, der skal laves ud fra ideen om et gennemsigtigt forbrugersamfund.
Han forestiller sig, at gæsterne selv - på sigt - kan give smileys til de pågældende spisesteder. Disse smileys bliver derefter også tilgængelig på hjemmesiden.
Du kan afprøve den røde smiley på www.3f-sydfyn.dk.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. aug. 2007 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:47

Indland