29 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Aftale i hus på Smurfit

Aftale i hus på Smurfit

Tirsdag, 31. juli, 2007, 00:00:00

Midt i sommerperioden lykkedes det at få en ny lokalaftale på Smurfit Kappa i Kolding i hus. Sølle fem stemmer kunne have ændret afstemningsresultatet

En tre-årig aftale der giver 5,25 kroner mere i timen på grundlønnen i år og henholdsvis 5,50 og 5,75 i 2008 og 2009.
Det blev resultatet af de langvarige forhandlinger om en lokalaftale på emballagefabrikken Smurfit Kappa i Kolding.
- Det er ikke det bedste resultat. Slet ikke hvis man tager i betragtning, at forhandlingsforløbet har været ualmindelig langstrakt, og undervejs været præget af en langvarig strejke, der varede fra den 28. maj til den 20. juni, siger Steen Madsen, formand for den grafiske gruppe i 3F Kolding til Arbejderen.
Afstemningen om lokalaftalen fandt sted, mens omkring en tredjedel af de ansatte var på ferie. På et stormøde forud for den seneste forhandling var man blevet enige om at respektere en eventuel afstemning foretaget blandt de tilbageblevne.
- Det betød, at sølle fem stemmer kunne have vippet resultatet. 57 stemte for aftalen, 49 imod og én stemte blank. Efterfølgende har det givet nogle kommentarer, samtidig med at man respekterer afgørelsen, fortæller Steen Madsen.
Han anbefaler ledelsen på virksomheden både at bære fløjshandsker og gå på listesko fremover. Mange ansatte forlod virksomheden under lønkonflikten, og de meldinger, 3F Kolding får fra medlemmerne, går på, at mange overvejer at smutte til andet job, såsnart muligheden byder sig.
Arbejderen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra tillidsmand Jan Mikkelsen.

Du kan stadig støtte de ansatte på Smurfit på kontoen 53460323890

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


31. jul. 2007 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:47

Indland