Sagen om tøjfirmaet, der solgte t-shirts til fordel for to bevægelser på EU`s terrorliste, smuldrer. Anklageren er enig i, at EU`s terrorliste ikke i sig selv er et bevis

Anklageren kan ikke bare henvise til EU`s terrorliste, når syv personer med tilknytning til tøjfirmaet Fighters and Lovers til september sætter sig på anklagebænken i Københavns Byret anklaget for at støtte terrorisme. Det er den første retssag i Danmark, hvor gyldigheden af EU`s terrorliste skal prøves ved en domstol.
Politiets anklager og tøjfirmaets forsvarer Thorkild Høyer er blevet enige om, at EU og USA`s terrorlister ikke i sig selv kan bruges som bevis på, at folk er terrorister.
- Anklageren kan nu ikke blot henvise til EU`s og USA`s terrorlister som en facitliste. Det er udtryk for, at selv anklageren kan se, at terrorlisterne ikke holder som gyldigt bevis herhjemme. Blandt andet fordi der ikke findes juridisk gyldige regler for, hvordan man kommer på og af terrorlisterne, siger en af de syv tiltalte, Michael Schölardt, til Arbejderen og uddyber:
- USA og EU`s terrorlister er ikke juridisk gyldige i resten af verden. Det er en vigtig pointe i vores retssag, som vi skal bruge. Mange af organisationerne og enkeltpersonerne er jo netop kommet på terrorlisterne af politiske årsager.
Tøjfirmaet Fighters and Lovers har udfordret EU`s og USA`s terrorlister ved at sælge t-shirts til fordel for befrielsesbevægelserne FARC i Colombia og PFLP i Palæstina.
Fighters and Lovers advokat, Thorkild Høyer, er glad for, at retssagen nu kommer til at handle om indhold, og ikke blot om hvor vidt en bevægelse står på terrorlisterne eller ej.
- Overskuddet fra salg af t-shirtene skulle gå til veldefinerede formål, som intet har med terrorisme at gøre. Det er vigtigt, at anklageren er enig i, at EU`s terrorliste i sig selv ikke er et bevis for, at der er tale om terrororganisationer. Der skal nu føres konkret bevis for hver enkelt organisation. Men det er da højst ejendommeligt, at en domstol skal tage stilling til de politiske beslutninger, som terrorlisterne er udtryk for. Det svarer til, at man bad en domstol under besættelsen tage stilling til, om modstandsbevægelsen var terroristisk. Det er absurd, siger Thorkild Høyer til Arbejderen.