Regeringen vil sætte skub i skolesammen-lægningerne. Det betyder mindre demokrati og baner vejen for privatiseringer

I den nye kommuneaftale lægges der op til, at kommunerne skal have lov til at rykke rundt med eleverne på alle afdelinger af kommunens skoler. Og eleverne må have op til halvanden times transport til skolen, hvis regeringen får magt som den har agt.
- De fleste vil sige, at en skole er en bygning, hvor nogle børn bliver undervist af deres lærere. Men i dag er der ingen lovgivning om, at en skole skal befinde sig i de samme bygninger. Det vil sige, at en skoleenhed med fælles ledelse godt kan have afdelinger i flere bygninger i samme kommune. For at spare penge har en del kommuner samlet fire-fem skoler under en, fælles ledelse, forklarer Benedikte Ask Skotte, næstformand i forældreforeningen Skole og Samfund, til Arbejderen.
Regeringen vil arbejde for, at kommunerne får ret til at rykke eleverne rundt mellem de geografiske afdelinger under fælles ledelse. Det vil sætte skub i skolesammenlægningerne, vurderer Skole og Samfund.
- I dag har forældrene krav på, at deres barn skal gå i den nærmeste skole. Hvis kommunerne får lov til at rykke rundt med eleverne efter hvor der er plads, vil mange vælge at spare ledelserne væk ved at lave storskoler. Der er allerede omfattende planer i den retning flere steder i landet, siger Benedikte Ask Skotte.
Hun peger på at for eksempel Langeland har planer om, at samle øens ni skoler under en fælles ledelse.
- Ud over at elever og lærere risikerer at blive rykket rundt i hele kommunen, betyder fælles ledelse også, at skolelederen ikke har sin daglige gang på de skoler, som han eller hun skal træffe beslutninger for. Samtidig går det ud over forældredemokratiet, fordi der kun er krav om en skolebestyrelse for alle de geografiske spredte afdelinger under den fælles ledelse, fastslår Benedikte Ask Skotte.
Men mindre demokrati og større transporttid er ikke det eneste problem ved at øge mulighederne for skolesammenlægninger. Større enheder vil også gøre det lettere at privatisere tilkøbsydelser i skolesystemet, fryger Enhedslistens uddannelsesordfører, Jørgen Arbo-Bæhr.
- Det var sådan man gjorde i England, hvor næsten alle landets grundskoler i dag er private, siger han til Arbejderen.