19 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Oprør i luften til efteråret

Oprør i luften til efteråret

Onsdag, 04. juli, 2007, 00:00:00

Udfordrere af EU`s terrorlove er klar med nye aktiviteter: I dag kan du komme til cocktailparty - justitsminister Lene Espersen er også inviteret

Foreningen Oprør er klar med nye aktiviteter. Lørdag den 14. juli mødes Oprørs aktivister for at lægge sidste hånd på deres planer for det kommende efterår.
Igen i år kan du finde Oprør på Danmarks Sociale Forum den 28.-30. september. Oprør har både en bod og afholder en workshop om EU`s terrorlove med besøg af nogle af de danskere, der står tiltalt for at støtte organisationer på EU`s terrorliste.
Men Oprør har også tid til at bakke op om tøjfirmaet Fighters and Lovers, der skal i retten til efteråret.
- Fighters and Lovers sælger t-shirts og Oprør samler penge ind. Men retssagen mod Fighters and Lovers har præcis samme principielle indhold, som sagen mod Oprør: Den sætter spørgsmåltegn ved, hvad der er terrorisme og hvad der er frihedskamp og udfordrer EU`s terrorlister, fortæller John Jakobsen fra Oprør til Arbejderen.
Konkret vil Oprør aktivere det internationale netværk af juridiske eksperter, som blev skabt ved en international konference, som Oprør var vært for sidste efterår.
- Vi har kontakt til flere internationale advokater og jurister, som er interesseret i at overvåge retssagen mod Fighters and Lovers. Retssagen rækker langt ud over Danmarks grænser. Den danske terrorlov bygger på et EU-direktiv. EU`s terrorlister rammer ikke bare de organisationer, som uretmæssigt er blevet sat på listen, men også tusindvis af politisk aktive og almindelige borgere over hele verden, som støtter solidaritetsarbejde i eksempelvis Palæstina og Colombia, fortæller Jens Henneberg fra Oprør til Arbejderen.
Også Fighters and Lovers - tøjfirmaet, der har udfordret EU`s terrorlister ved at sælge t-shirts til fordel for FARC og PFLP - er klar med nye aktioner: I dag klokken 17 er justitsminister Lene Espersen inviteret til et glas lambrusco og en rød pølse.
Justitsministeren har besluttet at rejse tiltale mod i alt syv personer tilknyttet tøjfirmaet. Samtlige syv er sigtet efter Straffelovens såkaldte terrorparagraf 114 b, stykke 2 om økonomisk støtte til terrorister, der kan give op til ti års fængsel.
Retssagerne starter den 20. september og løber frem til 19. november. Der er afsat i alt seks retsmøder til at behandle sagen i Københavns Byret.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. jul. 2007 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:47

Indland