Pia og Anis Nafti har ventet 16 måneder på svar på deres ansøgning om familiesammenføring. Udlændingeservice indrømmer, at der ikke burde være problemer

Det dansk-tunesiske ægtepar Pia og Anis Nafti besluttede sig i februar sidste år for at slå sig ned i Danmark og starte deres nye fælles liv her. Dengang havde de ikke regnet med, at skulle vente over et år på at få at vide, om de kan fortsætte deres liv her.
Den 25-årige Anis Nafti kom til Danmark i december 2005, efter at parret var blevet gift i Tunesien i september samme år. I februar 2006 sendte de en ansøgning om familiesammenføring. Det er nu 16 måneder siden, og de har stadig ikke fået svar.
De er nu blevet lovet en afgørelse omkring november i år. Men den slags løfter giver den 27-årige Pia Nafti ikke meget for, hun er flere gange tidligere blevet lovet en afgørelse i sagen, der hver gang er forsvundet i en bunke eller overdraget til en ny sagsbehandler, som er startet forfra.
- Vores forbrydelse er kærlighed og vores straf er uvished på ubestemt tid, siger en tydeligt frustreret Pia Nafti til Arbejderen.
I frustration over sagens forløb eller mangel på samme henvendte hun sig tidligere på året til sin fagforening 3F Midtvendsyssel. De har hjulpet Pia Nafti med at skrive et brev til alle de nordjyske folketingspolitikere og, da det ikke kastede noget af sig, med en henvendelse til pressen.
I brevet til samtlige nordjyske folketingspolitikere skriver Pia Nafti: 'Hvis man begår kriminalitet i Danmark, kan man ikke idømmes en straf på ubestemt tid, da dette anses for umenneskeligt, men hvis man ikke har gjort noget og bare gerne vil dele sit liv med den, man elsker, kan man tilsyneladende godt. Jeg synes ikke, det kan være rimeligt ej heller fornuftigt, at lade mennesker svæve i uvished så længe - gør du?'

Rod i paragrafferne
Udlændingeservice har flere gange fortalt Pia Nafti, at hun ikke opfylder Udlændingelovens paragraf 9 stykke 5. Ifølge denne må Pia Nafti et år forud for afgørelsen om Anis Naftis opholdstilladelse ikke have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
Pia er blevet visiteret til et fleksjob på grund af skader, hun har pådraget sig i et færdselsuheld, og mens hun ventede på et fleksjob, fik hun ledighedsydelse, som hører under loven om aktiv socialpolitik.
Udlændingeservice har til gengæld glemt at informere Pia Nafti om de undtagelser, der er til paragraf 9 stykke 5. Hun må gerne have modtaget ydelser, der kan sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor. Ifølge interesseorganisationen Ægteskab Uden Grænser er en af disse undtagelser ledighedsydelse til folk, der som Pia Nafti er blevet visiteret til et fleksjob.
Det blev Pia og Anis Nafti først gjort bekendt med, da Nordjyske Stiftstidende skrev om sagen lørdag den 23. juni. I en email til Nordjyske skriver kontorchef i Udlændingeservice Jens Berg, at Pia og Anis Nafti tilsyneladende bør have lov til familiesammenføring.

Færdselsuheld
Pia Nafti kom til skade ved et færdselsuheld i 2002. Hun har i dag konstante smerter, og kan ikke klare et fuldtidsarbejde.
For at blive familiesammenført med sin ægtefælle, skal man kunne forsørge denne. Det er sådan set heller ikke noget problem for Pia Nafti. Hun kan sagtens stille den obligatoriske bankgaranti på 56.567 kroner, fordi hun fik udbetalt sin forsikring efter færdselsuheldet. Desuden har hun en fast indtægt, fordi hun siden 1. januar 2007 har arbejdet i et fleksjob i et lille rejsebureau. Det eneste problem er den ledighedsydelse, hun modtog fra Aabybro kommune, i perioden mellem hun blev visiteret til et fleksjob, til hun fandt et.
Udlændingeservice har gang på gang brugt ledighedsydelsen som undskyldning for at udskyde afgørelsen.
Nedsat arbejdsevne er ikke den eneste konsekvens af færdselsuheldet. Siden ulykken har Pia Nafti også haft problemer med hukommelsen. Selvom Pia Nafti er glad for Tunesien og sin svigerfamilie i landet, har hun måtte indse, at hun og hendes mand ikke kan slå sig ned der.
- Jeg har fået en lægeerklæring på, at jeg med mine hukommelsesproblemer ikke vil være i stand til at tilegne mig et nyt sprog med et nyt alfabet, forklarer hun og tilføjer:
- Så hvis vi boede i Tunesien, ville jeg jo blive helt isoleret.
Derfor er det unge ægtepars eneste mulighed at blive i Danmark og håbe på at få godkendt familiesammenføringen.

Rod i sagsbehandlingen
Pia Nafti har forståelse for, at en lettere kompliceret sag som deres, kan tage lidt tid at behandle, men synes ikke, at 16 måneders ventetid er acceptabelt.
- Vi har aldrig hemmeligholdt, at jeg har fået ledighedsydelse, inden jeg fik fleksjob. Det skrev vi i ansøgningen. Alligevel har Udlændingeservice selv kontaktet Aabybro kommune to gange, fortæller Pia Nafti frustreret og fortsætter:
- Jeg tror, at jeg er kommet i en b-bunke, fordi jeg er i fleksjob. Når man ikke er fuldt arbejdsdygtig, er man ikke velkommen her, siger Pia Nafti, der ellers lever op til de andre krav for familiesammenføring.
- Og vi er ikke de eneste. Igennem Ægteskab Uden Grænser har jeg snakket med mange andre, der har problemer med familiesammenføring, fordi den ene part har haft et fleksjob.
I løbet af sagsbehandlingen har Pia og Anis Nafti haft en fire-fem forskellige sagsbehandlere.
- Vi har ikke engang selv styr på det, for vi får ikke at vide, når vi får en ny. Jeg har forsøgt at ringe til min sagsbehandler, og på Udlændingeservice vidste de ikke engang, hvem det var, for hun arbejdede der ikke længere. To gange har vi fået en nyansat sagsbehandler, som vi ikke kunne komme i kontakt med, fordi hun endnu ikke havde fået en telefon, fortæller Pia Nafti. Hun går ud fra, at det er uheldige omstændigheder, der er skyld i, at sagsbehandlingen har taget så lang tid.
- Men man skulle tro, at de bare går og håber på, at vi giver op, bliver skilt eller flytter.

Liv på pause
Anis Nafti har gået til danskundervisning, men efter at have brugt 20.000 kroner på 40 lektioner, har ægteparret ikke længere råd til selv at betale det. Da manden endnu ikke har opholdstilladelse, får han ikke tilbud fra det offentlige om danskundervisning. Desuden er det svært at få tiden til at gå for Anis Nafti, der har arbejdet stort set hele sit liv. I Tunesien var han indenfor turismebranchen.
Mens sagen kører, må Anis Nafti ikke arbejde eller udføre frivilligt arbejde, han må ikke engang få et fisketegn. Til gengæld har han lov til at spille fodbold i den lokale fodboldklub, hvad han ivrigt benytter sig af. I det hele taget er han blevet rigtig godt modtaget i lokalmiljøet.
Pia Nafti beskriver, hvordan deres liv er sat på pause, mens de går og venter på afgørelsen.
- Hvis vi vidste, at ansøgningen ville blive godkendt, kunne vi udholde ventetiden, men det kan vi jo ikke være sikre på. Det er så hårdt. Vi er bange for at få afslag. Vi tænker hele tiden, at nu må det svar snart komme.
Pia og Anis Nafti planlægger ikke mere end en uge ud i fremtiden.
- Vi kan ikke starte vores liv sammen. Vi tør ikke drømme om at få hus, børn og den slags, fordi vi ikke aner, hvor vi står næste uge.

Klagesag
Pia Nafti ringer løbende til sin sagsbehandler, men denne har stadig ikke haft tid til at se på deres sag.
- Jeg ringer ofte til Udlændingeservice bare for at høre, om ikke der er noget nyt. De siger bare, at de sender et brev til min advokat, men jeg må jo fortælle dem, at jeg går ud fra, at det er blevet væk i posten, siden jeg ikke har hørt noget endnu, griner Pia Nafti, der på trods af den frustrerende ventetid har humøret i behold.
- Det er meget forskelligt, hvordan man bliver modtaget, når man kontakter Udlændingeservice. Nogle har meget sympati og undskylder, at de ikke kan gøre mere. Andre siger bare, at vi får et brev, når der er noget nyt.
Ud over den lange sagsbehandlingstid er Pia Nafti utilfreds med, at hun ikke er blevet oplyst ordentligt om reglerne for familiesammenføring. De skiftende sagsbehandlere har tilsyneladende ikke kendt lovgivningen godt nok.
- Vi er frustrerede over, at en journalist skal grave i sagen en halv dag og så får noget at vide, som vi ikke har kunnet få at vide i løbet af de 16 måneder, vi har prøvet, lyder det frustreret fra Pia Nafti.
- Det er Udlændingeservices opgave at sørge for, at sagsbehandlerne kender lovgivningen, det kan ikke være vores opgave!
På baggrund af den nye udvikling i sagen har Pia og Anis Nafti tænkt sig igen at rette henvendelse til Udlændingeservice samt at klage over sagens forløb og den langsommelige behandling til integrationsminister Rikke Hvilshøj.
Overfor Arbejderen ønsker Udlændingeservice ikke at udtale sig om enkeltsager, men foreslår Pia Nafti at ringe til sin sagsbehandler.