For nylig skærpede Østre Landsret en dom for stenkast mod politiet på Nørrebro. Nu vil forsvareren have afgørelsen til Højesteret

Østre Landsret skærpede i forrige uge en dom for stenkast mod politiet fra seks til ni måneder. Nu søger forsvarsadvokaten, Manfred Petersen Procesbevillingsnævnet om lov til at indbringe afgørelsen for Højesteret.
Manfred Petersen siger til Arbejderen, at han finder de oprindelige seks måneder rimelige, fordi hans klient erkender, at han har kastet de ni sten mod politiet.
- Nu har Landsretten så vurderet, at handlingen var væsentlig grovere, og det undrer mig. I forvejen er der faldet domme på fire og seks måneder for at kaste ting efter politiet, så nu vil jeg gerne have Højesteret til at se på denne dom, siger Manfred Petersen.
Han er ikke i tvivl om, at Østre Landsrets skærpelse vil smitte af på fremtidige domme. Hvad en eventuel anke til Højesteret kan få af konsekvenser, tør han ikke gætte på.
- Politikerne har de sidste ti år haft travlt med at få domstolene til at straffe strengere ved at forøge straframmerne, forklarer Manfred Petersen.
Eksempel på stramninger i straffeloven er paragraf 134a om gadeuorden og paragraf 119 om vold mod tjenestemand i funktion.
Strafferammen for gadeuorden steg fra seks til 18 måneder i juni 2002. Det var kort før EU-topmødet i København. Stramningen skulle give politiet mulighed for at få folk varetægtsfængslet i stedet for kun at holde på dem i 24 timer.
Strafferammen for tjenestemandsvold, som bruges mod stenkastende demonstranter, er nu otte år, hvilket normalt er reserveret meget alvorlige forbrydelser.
- Folketinget tror, at de kan løse snart sagt alle slags samfundsproblemer med hårdere straffe, men virkeligheden er en ganske anden. I virkeligheden forholder det sig nøjagtig omvendt, slutter Manfred Petersen.
Manfred Petersens vurdering underbygges af de danske kriminologer Flemming Balvig og Vagn Greve. Der er ifølge dem ikke videnskabeligt belæg for, at strengere straffe medfører et fald i antallet af forbrydelser. Derimod viser deres undersøgelser, at risikoen for fremtidig kriminel adfærd øges med straffens længde. Det skyldes blandt andet, at en forholdsvis stor del af de dømte begår ny kriminalitet efter udstået straf.