Hvad er ¤¤den gode skole¤¤? Nu er gymnasieeleverne kommet med deres bud: Kritisk dannelse, demokrati og ansvar

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) har siden marts indsamlet gymnasieelevernes bud på, hvad der fungerer og hvad der ikke fungerer i gymnasiet. De har sat indholdet og ikke mindst pædagogikken til debat.
Anledningen er de tre gennemgribende reformer, gymnasiet er blevet udsat for indenfor det sidste år: Gymnasiereformen, der har ændret på studieretningerne og undervisningsformerne, strukturreformen, der har gjort gymnasierne til selvejende institutioner, og en reform af evalueringssystemet med den nye 12-skala.
DGS har med den netop afsluttede kampagne 'Den Gode Skole' forsøgt at sikre elevernes indflydelse på de ændringer, som disse tre reformer naturligt medfører. Elevernes bud på den gode skole blev offentliggjort tidligere på måneden.

Konkrete forslag
Gymnasieeleverne er kommet med en række konkrete forslag til forbedringer af deres egen uddannelse og hverdag. Et af de mest nyskabende forslag er et 'uddannelses-cv', som udover karakterer skal bestå af skriftlige vurderinger af elevens kompetencer. En anden ny ide er indførelse af obligatorisk efteruddannelse af studievejledere, teamlærere og fraværsinspektører, så de bliver bedre kvalificerede til at hjælpe elever, der har for meget fravær.
Ellers består rapporten mest af klassiske DGS mærkesager: Genindførelse af den netop afskaffede gruppeeksamen. Indførelse af et system, der til forveksling ligner det stort set afskaffede kvote to. Et loft over antallet af elever i hver stamklasser, som er der, hvor størstedelen af undervisningen foregår efter gymnasiereformen.
Varierede undervisningsformer, der er tilpasset den enkelte elevs behov. Skriftlig og mundtlig evaluering som supplement til terminskaraktererne og ikke mindst obligatorisk efteruddannelse af lærerne.
En arbejdsgruppe i DGS har udarbejdet debatoplægget 'Den gode skole - en debat om pædagogik i gymnasiet'. Med udgangspunkt i oplægget er der i løbet af marts og april blevet foretaget ti såkaldte fokusgruppeinterviews. Ti elevråd er blevet udvalgt som et repræsentativt udsnit af gymnasieeleverne, og har haft besøg af DGS, der efterfølgende har samlet elevrådenes holdninger og ideer i rapporten 'Den Gode Skole - elevernes konklusioner'. Rapporten blev fremlagt for blandt andre undervisningsminister Bertel Haarder i Folketingets Landstingssal den 14. juni.

Kritisk dannelse
Ud over konkrete forbedringer har gymnasieeleverne diskuteret noget så grundlæggende som gymnasiets formål. Blandt de ti elevråd er der stor enighed om, at gymnasiets primære formål er almen dannelse, hvilket skal forståes som en kombination af boglig dannelse og kritisk dannelse.
Gymnasieeleverne ønsker udover en basisviden indenfor deres fag en dybere forståelse og indsigt i verden omkring dem. Frem for en masse udenadslære ønsker de værktøjer, som de kan bruge til selv at tilegne sig ny viden. For eksempel mener de, at den kritiske dannelse skal gøre gymnasieeleverne i stand til at sortere i den daglige informationsstrøm og lære dem, hvor de kan finde oplysninger, som kan supplere det, de hører og ser i medierne.
Desuden ønsker eleverne en større grad af berøring med andre traditioner, kulturer og tankegange, hvilket skal give dem mulighed for lettere at forstå forskellige konflikter og problemstillinger.
Et led i den kritiske dannelse er desuden at blive uddannet i demokrati. Et af gymnasiets formål er at gøre eleverne til aktive samfundsborgere. For at opnå dette må eleverne opleve demokrati på tæt hold. Derfor ønsker eleverne mere indflydelse på både undervisningsformer og selve indholdet af undervisningen. Ifølge rapporten opfatter mange elever regeringens forskellige kanons, kulturkanon, historiekanon og så videre, for centralt styret smagsdommeri, der modarbejder netop denne medindflydelse på egen uddannelse.

Eget ansvar
Med indførelse af gymnasiereformen er gruppearbejde blevet en større del af undervisningen. Det er der generelt stor tilfredshed med, men gymnasieeleverne ser også problemer i gruppearbejdet. Dels kan det let ende med, at noget få laver det hele, mens andre ikke laver noget, og dels kommet det let til at gå op i sociale relationer frem for det faglige indhold, hedder det i rapporten.
Men samtidig understreges det, at rigtig mange er glade for gruppearbejde, og at man via gruppearbejdet får vigtige kompetencer som samarbejdsevne og lærer at tage ansvar for egen læring.
Netop elevernes eget ansvar lægges der meget vægt på. For eksempel mener et stort flertal, at det er elevens eget ansvar at finde ud af, hvilket undervisningsform, vedkommende får mest ud af. Til gengæld skal undervisningens så også kunne indrettes herefter, og eleven skal af læreren betragtes som en aktiv deltager i undervisningen frem for en passiv modtager af viden.
Det understreges, at man ikke nødvendigvis er parat til dette ansvar, når man begynder i gymnasiet. Som det hedder i rapporten, starter man i gymnasiet som elev, men man skulle gerne slutte som studerende. Derfor foreslåes det, at gymnasieeleverne langsomt igennem deres tre år i gymnasiet tildeles mere og mere ansvar og at graden af selvstændighed øges i løbet af gymnasietiden.
Dette afspejles også i gymnasieelevernes holdning til fraværssystemet. Der er ikke stemning for at holde op med at registrere fravær fra undervisningen, fordi dette betragtes som en hjælp til elever, der endnu ikke er modne til at tage ansvar for deres uddannelse. Til gengæld skal registreringen så også bruges til at hjælpe eleverne, og ikke til at straffe dem, som det opleves nu.
Til slut understreger gymnasieeleverne, at de ikke ønsker et taxametersystem, som det universiteterne har. Taxametersystemet anklages for at give universiteterne incitament til at smide de studerende ud for ingenting, eller at sænke det faglige niveau så alle kan gennemføre, fordi universiteterne kun får penge fra staten per studerende, der består, og ingenting får for de studerende, der dropper ud midt i forløbet.
Den skæbne kan også møde gymnasieeleverne, fordi gymnasierne nu er blevet selvejende institutioner, der fra 2008 skal have penge fra finansloven via et taxametersystem.