Krarupklanen og den borgerlige tænketank Cepos sidder solidt på det udvalg, der skal sætte demokratiet på kanon

Når regeringen vil have en demokratikanon, at det formelt for at kunne forsvare demokratiet mod de stigende trusler fra ekstremisme og religiøs fanatisme. Det fremgår af både stats-, kultur- og undervisningsministerens begrundelser for at sætte arbejdet med kanonen i gang.
- Vi så i 30`erne og 70`erne hvordan helt fundamentale demokratiske grundbegreber nærmest gik i glemmebogen blandt unge og intellektuelle. Dengang var det nazismen og senere kommunismen og marxismen, der var en trussel. I de kommende år er udfordringen religiøs fundamentalisme, hvor der jo er mennesker, der mener, at religion står over politik, og dermed over demokratiet. Derfor er det oplagt, at vi skaber bevidsthed om demokratiets historie, dets grundbegreber og dets kernetekster, udtalte Bertel Haarder i Berlingske Tidende, den dag kanonen blev proklameret.
Men bag det udvalg, der skal udarbejde kanonen, trækker stærke, udemokratiske kræfter i trådene.

Krarupklanens fingeraftryk
- For mig går kristendommen forud for demokrati til enhver tid, sagde medlem af udvalget sognepræst Katrine Lilleør allerede i 2005. Dengang var hun Bertel Haarders personligt udpegede formand for Undervisningsministeriets daværende rådgivende grundskoleråd.
Katrine Lilleør er datter af Dansk Folkepartis Søren Krarup og søster til sognepræst Agnete Raahauge og Inger Krarup Brøgger. De to søstre er sammen med kusinen Elisabeth Krarup Jensen medstiftere af den private forening Kommissionen til Forsvar for Kundskaber.
Kommissionen arbejder for at sætte dagsordenen i skoledebatten for, som det bliver udtrykt i dens formål, 'at kaste den kvælende dyne af progressiv pædagogisk konsensus af sig og diskutere det helt grundlæggende, skolens formål'.
Et vigtigt skridt i den retning er taget med de nye kanoner, og det glæder medstifter Inger Krarup Brøgger.
- Det er en glimrende idé med kanoner, som kan bruges i skolens undervisning. Men jeg var gladest for historiekanonen. Jeg synes, at man ved at lave en demokratikanon fremmer en overdreven dyrkelse af demokratiet. Det er jo ikke noget endegyldigt nirvana, siger hun til Arbejderen.
Kommissionen til Forsvar for Kundskaber ser historiekanonen som et vigtigt redskab til at bringe historieundervisningen i folkeskolen tilbage på den kurs, den har fraveget siden 1970`erne, understreger Inger Krarup Brøgger.
- Det er vigtigt, at eleverne lærer kronologisk om historiens og samfundets udvikling. Man skal huske på, at historie er et fortællefag. Det er helt misforstået, når eleverne i folkeskolen skal analysere og lære kildekritik, og et udtryk for en forelskelse i det videnskabelige som helt har taget eventyret ud af faget, mener hun.
Inger Krarup Brøgger giver de kritiske røster blandt historikere og lærere ret i, at der er en bestemt tendens i historiekanonen. Men det ser hun ikke som et problem.
- Der er jo en tendens i alle fag. Den tendens, der kommer til udtryk, har lange rødder i Danmarks grundlæggende traditioner og historie. Man skal være meget rasmus modsat, for ikke at kunne blive enige om de punkter. Enhver kan jo sige sig selv, at krigen i 1864 er vigtigere for danmarkshistorien end slaveriets ophævelse i USA.

Cepos er glad
I Kommissionen til Forsvar for Kundskaber sidder endnu et medlem af udvalget bag demokratikanonen. Det er professor David Gress, tidligere næstformand og medstifter af den borgerlige tænketank Cepos. David Gress er i dag skribent på Jyllands-Posten og tilknyttet Cepos som forsker. Han har skrevet flere bøger for tænketanken, og er redaktør på dens historieantologi '20 begivenheder der skabte Danmark'.
David Gress er ikke den eneste af udvalgets medlemmer, der er tilknyttet Cepos som forsker.
Peter Kurrild-Klitgaard, skribent på Berlingske Tidende, laver Cepos årlige økonomiske indeks. Og udvalgets formand, kongelig ordenshistoriograf Knud J. V. Jespersen, deltog i lanceringen af tænketankens historieantologi.
- Vi betegner David Gress og Peter Kurrild-Klitgaard som tilknyttede forskere, fordi de har lavet noget for os adskillige gange, mens Knud J. V. Jespersen kun har lavet et par enkelte ting. Vi er glade for, at de er kommet med i udvalget, der skal lave demokratikanonen, for de har jo nogle fornuftige synspunkter, siger Cepos` direktør Martin Aagerup til Arbejderen.

Demokratikanonen
Regeringens demokratikanon forventes færdig til januar.
Ifølge dens kommissorium skal den 'bestå af de begivenheder, tænkere og tekster, der i særlig grad har præget synet på det enkelte menneskes frihedsrettigheder, samfundets sammenhængskraft og udviklingen af det danske demokrati'.
Udvalget, der skal lave kanonen, har samme formand som det udvalg, der stod bag historiekanonen, Knud J. V. Jespersen. Derudover består det af Esma Birdi, Lise Egholm, Ove Korsgaard, Katrine Lilleør, David Gress, Peter Kurrild-Klitgaard, Henning Koch og Ole Thyssen.
Af de ni udvalgsmedlemmer er fem kendte borgerlige debattører, mens ikke en i udvalget er venstreorienteret. Arbejderen ville gerne have haft en kommentar fra et af udvalgets medlemmer. Men de er blevet enige om ikke at udtale sig på nuværende tidspunkt.

Rettelse
Arbejderen skrev i lørdags, at medlem af regeringens nye demokrati-kanon udvalg, sognepræst Katrine Lilleør, er datter af Dansk Folkepartis Søren Krarup.
Det er en misforståelse. Katrine Lilleør er datter af præsten Olav Lilleør, der, ligesom Katrine Lilleør og Søren Krarup, er knyttet til en indvandrerfjendske teologiske retning omkring tidsskriftet Tidehverv.
Vi beklager fejlen, redaktionen