Ingen gaveregn til offentligt ansatte, lyder det fra FTF-organisationer, der valgte at stå udenfor trepartsaftalen

Ikke alle jubler over den trepartsaftale, der søndag eftermiddag blev indgået mellem regeringen, LO, Akademikernes Centralorganisation og de offentlige arbejdgivere i Danske Regioner og Kommunernes Landsforening.
Lørdag aften trak FTF sig fra forhandlingerne. FTF repræsenterer 34 procent af alle offentligt ansatte, blandt andet lærere, pædagoger, sygeplejersker og politibetjente.
- Vi er ikke blevet imødekommet på vores hovedkrav om ret til en uges efteruddannelse om året. FTF-grupperne er med deres uddannelse og faglighed afgørende for at kunne yde borgerne velfærd af høj kvalitet. Det burde interessere arbejdsgiverne og regeringen, hvis det virkelig er velfærdens kvalitet, det her handler om. Men udkastet til en aftale og økonomien i den er simpelthen for ringe for de FTF-grupper, som Fogh selv har sat fokus på, lød forklaringen fra Bente Sorgenfrey, formand for FTF.

Historisk eller visionsløst
Både statsminister Anders Fogh Rasmussen og LO-formand Hans Jensen kalder aftalen 'historisk'. Formand for Danmarks Lærerforening (DLF), Anders Bondo Christensen, kalder den til gengæld visionsløs.
- Aftalens reelle indhold tyder på, at det her handler mere om regeringens velfærdstaktik frem til næste valg end om at sikre et kvalitetsløft til hele den offentlige sektor. Vi har svært ved at se, hvordan vores underskrift ville have gjort en forskel, siger han til Arbejderen.
Ifølge regeringens beregninger koster trepartsaftalen staten mindst 6 1/2 mia. kroner, der går til blandt andet uddannelse, bedre arbejdsmiljø og ledelse i den offentlige sektor. Hovedparten af pengene er afsat til LO-grupperne, mens FTF`s medlemmer kun ville få en milliard.
Lis Pedersen, faglig sekretær i BUPL, afviser ikke, at forbundet kunne have sat sin underskrift på trepartsaftalen, hvis der var kommet mere ud af det til medlemmerne. Hun er samtidig bevidst om, at forbundet dermed var blevet bundet op på regeringens vej for udvikling af den offentlige sektor.
- Flere steder i aftalen er der brugt formuleringer, som udtrykker, hvad regeringen bygger udviklingen af den offentlige sektor på, siger Lis Pedersen, faglig sekretær i BUPL til Arbejderen.
Hun hentyder til formuleringer om kvalitetsstyring, frit valg og privatisering.

Andet end penge
Noget tyder da også på, at regeringen er meget bevidst om, at den har fået en vigtig aftale i hus, der ikke kun kan gøres op i mia. kroner.
I et interview i Politiken hæfter Thor Pedersen sig især ved den politiske fordel regeringen får af aftalen.
- Vi har en lang liste af gode initiativer, som nu er meget bredt forankret i det faglige miljø, siger finansministeren således.
Nu var der slet ikke penge nok i aftalen efter BUPL`s opfattelse.
- BUPL har regnet på de forslag, som har betydning for alle pædagoger - det vil reelt betyde få hundrede kroner mere om året per pædagog frem til 2011. Vi har fra start sagt, at en aftale skal give markante forbedringer. Det er aftalen ikke i nærheden af at kunne indfri. Den kan slet ikke rette op på de forringelser, som børneområdet er budt gennem en årrække. Det er meget skuffende, understreger BUPL`s formand Henning Pedersen.
Blandt de konkrete forringelser, som BUPL`s medlemmer har mærket, kan nævnes, at der er kommet 70.000 flere børn samt flere opgaver ud i institutionerne, uden at det har betydet flere hænder.

OK eller ikke OK
Regeringen afviste FTF-organisationernes krav om en uges efteruddannelse til alle offentligt ansatte efter fem års ansættelse med begrundelsen, at det er et overenskomstspørgsmål.
I den indgåede trepartsaftale er der dog flere eksempler på, at det er lagt i hænderne på overenskomstforhandlerne på det offentlige arbejdsmarked at lave aftaler om såvel seniorordninger og praksis i forhold til at deltidsansattes ret til at få flere timer.