Halvdelen af By- og Landsrettens varetægts-fængslinger i seks principielle sager var komplet grundløse og burde aldrig have fundet sted, fastslår Højesteret

Der blev fisket med alt for store net, da politi og domstole forsøgte at rydde gaderne for protester ovenpå Ungdomshusets rydning den 1. marts og de efterfølgende dage.
Det blev slået fast i Højesteret i går, da der blev taget stilling til seks principielle varetægtsfængslinger.
Jakob Arrevad var advokat for fire af de unge. Han mener dommen sender et klart signal til retssystemet:
- Landets højeste ret har nu slået fast, at en varetægtsfængsling er et alvorligt indgreb, som skal ske på baggrund af en konkret, individuel vurdering af hver enkelt sigtede. Domstolene skal være omhyggelige, når de vælger at varetægtsfængsle: Der skal være en begrundet mistanke. Det er ikke nok med de overfladiske, generelle mistanker og beviser, som Københavns Byret og Østre Landsret lagde til grund for sine fængslinger, siger Jakob Arrevad til Arbejderen.
Højesteret slår fast, at i tre af de seks sager burde de unge aldrig have været varetægtsfængslet. Højesteret har vurderet hver enkelt sag nøje.
- Det er udtryk for, at Højesteret tager det her meget alvorligt og vil vise, hvilke betingelser der skal være opfyldt, før en borger kan varetægtsfængsles, lyder vurderingen fra advokaten.
Især varetægtsfængslingerne ovenpå politiets knibtangsmanøvre på Nørrebrogade den 1. marts får hårde ord med på vejen. Skal man tro politiets rapport blev der anholdt cirka 45-50, der alle havde deltaget aktivt i at kaste med sten eller andet mod politiet.
Den slags generelle forklaringer er ikke grundlag nok til en varetægtsfængsling. Af anklagerens eget videoklip, som blev vist i retten, fremgår det tydeligt, '!der befandt sig en række personer, som stod passivt op ad muren ind til kirkegården', fastslår Højesteret i sin kendelse.
En af dem, som blev anholdt og varetægtsfængslet i knibtangen, var en 31-årig italiensk forskningsingeniør. Retten konstaterer, at der '!ikke forelå begrundet mistanke om, at han havde gjort sig skyldig i sigtelsen'.
- Højesteret slår fast, at min klient forholdt sig passiv og at der ikke findes beviser for, at han var på gaden for at forsvare Ungdomshuset. Derfor burde han ikke være varetægtsfængslet. Det er altså ikke nok bare at have været 'til stede' for at blive varetægtsfængslet, siger Jakob Arrevad.
Højesteret kalder det 'afgørende', at domstolene skelner mellem deltagere og tilskuere, når der gribes til varetægtsfængslinger.
I tre tilfælde valgte Højesteret at blåstemple varetægtsfængslingerne. Afgørende var, at disse unge '!må anses for at have solidariseret sig med en gruppe, som er villig til at fremme sin sag med ulovlige midler' og at der derfor var bestemte grunde til at tro, at de på fri fod ville begå 'ny, ligeartet kriminalitet'.
Arbejderen forsøgte i går forgæves at få en reaktion på Højesterets kendelse fra Københavns Politis chefanklager, Bitte Dyrberg.