Centrale ledelser fjerner pædagogik og forældredemokrati fra skolerne. Haarder ser intet til hinder for flere sammenlægninger.

På Langeland skal øens tre folkeskoler lægges sammen til en, i Nordsjælland smelter de små landsbyskoler sammen og også Fyn og Lolland er der blevet gennemført sammenlægninger af skoler de seneste år.Står det til undervisningsminister Bertel Haarder (V), er det kun begyndelsen.
Det fremgår af et paragraf 20-spørgsmål om skolesammenlægningerne, SF`s uddannelsesordfører, Pernille Vigsø Bagge har stillet til ministeren.
'Skolens leder, skolebestyrelsen og pædagogisk råd kan være fælles med andre skoler. Hvis en skole bliver nedlagt, fortsætter eleverne i en af kommunens andre skoler. Da der ikke er krav i folkeskoleloven om, at en skole skal udgøre en geografisk enhed, er der intet til hinder for at den tidligere skoles bygninger anvendes som lokalt undervisningssted under den nye skole', fastslår Bertel Haarder i svaret.
Han lægger dermed op til, at flere skoler skal have centrale ledelser væk fra undervisningsstedet. Det er alarmerende, mener Pernille Vigsø Bagge.
- Forældre har ret til indflydelse på deres børns skole. Den bliver forringet, hvis skolebestyrelsen skal dække flere skoler. Samtidig bliver de pædagogiske beslutninger rykket væk, så den leder, der træffer beslutninger om den enkelte elev, ikke selv sidder på skolen, siger hun til Arbejderen.
Bertel Haarder afviser blankt, at et ekstra ledelseslag vil forringe kontakten mellem beslutningerne og eleverne, men indrømmer at det kan gå ud over forældredemokratiet.
'Jeg er aldrig stødt på det problem, at en skoleleder ikke har kunnet træffe afgørelser om elever på skoler med fælles ledelse. Jeg er opmærksom på at forældrene til elever på et lokalt undervisningssted under en anden hovedskole kan føle, at de ikke har tilstrækkelig indflydelse på de lokale forhold', skriver han, og forsikrer, at han vil drøfte det demokratiske problem med partierne bag folkeskoleloven.
De drøftelser giver Pernille Vigsø Bagge dog ikke meget for.
- Hverken regeringen eller Socialdemokraterne tager afstand fra centralisering af folkeskolerne. Og Dansk Folkeparti har åbenlyst sagt, at det er deres målsætning, forklarer hun.
Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, frygter, at udviklingen er første skridt i retning af en statsstyret skole i stedet for en kommunal folkeskole.
- Sammen med alle de nationale krav og standarder peger Haarders udmeldinger i en meget uheldig retning, siger han til Arbejderen.