Fagbevægelsen puster de kommunale forhandlere i nakken med krav om økonomisk genopretning og nej til øget markedsgørelse

I dag starter de årlige forhandlinger mellem Kommunernes Landsforening og regeringen om næste års budgetter.
Uanset sidste års omfattende protester mod nedskæringer og forringelser af velfærden lægger regeringen sædvanen tro op til, at holde kommunerne i en kort snor med en maksimal vækst i udgifterne på 0,5 procent. Det er ensbetydende med omfattende nedskæringer fordi blandt andet priser, lønninger og antallet af børn og ældre stiger.
Kommunernes Landsforening rejser op til forhandlingerne et krav om tre milliarder kroner ekstra til nybyggeri og renovering af blandt andet skoler og daginstitutioner.
- Der er behov for øgede investeringer i kommunale mursten, og det vil vi rejse som et hovedtema ved de økonomiske forhandlinger med regeringen, siger Erik Fabrin der er formand for Kommunernes Landsforening (KL).
Han henviser blandt andet til, at regeringen har indført en plejeboliggaranti, som kommunerne skal være i stand til at overholde fra 2009.
- Det indebærer, at der skal opføres rigtig mange ældreboliger i 2008, hvis garantien skal have reelt indhold, konstaterer Erk Fabrin.

Markante forbedringer
Fagbevægelsen har op til forhandlingernes start slået fast overfor KL`s ledelse, at man forventer en aftale, som giver mulighed for markante forbedringer af velfærden.
- Vi har helt klart forventninger om, at kommunerne har lært at sige nej til en aftale, der lander på 0,5 procents vækststigning, som regeringen lægger op til. Det er alt for lidt, hvis vi skal yde en ordentlig service, siger Henning Truelsegaard, formand for Den Kommunale Fællesrepræsentation i Århus til Arbejderen.
- Det er afgørende, at KL i år ikke siger ja til en aftale, uden at den tillader en vækst, som kan sikre genopretning af de nedskæringer, der er sket. Her taler vi taler om en stigning i væksten på to til tre procent, så væksten i den offentlige sektor kan følge med væksten i den private sektor, fastslår Henning Truelsegaard.
Den 9. maj mødtes tillidsfolk fra det kommunale område i Århus. De opfordrede i en udtalelse KL til at indgå en aftale der:
'Sikre en økonomisk genopretning af efterårets nedskæringer i de kommunale budgetter'.
Her blev især århusianerne hårdt ramt. Kommunen vedtog sidste år et budget, som betyder nedskæringer på 410 millioner kroner i år. Nedskæringerne skyldes dels de stramme økonomiske rammer i sidste års aftale mellem kommunerne og regeringen, dels udligningsreformen som betyder færre penge til en by som Århus.
Ansatte, forældre og ældre i Århus førte en lang og indædt kamp mod nedskæringerne, som alligevel endte med at blive vedtaget.
- Vi oplever nu at nedskæringerne regner ned over alle områder, konstaterer Henning Truelsegaard.
De århusianske tillidsfolk står ikke alene med deres krav om økonomisk genopretning af kommunerne. Mandag i sidste uge mødtes forbundsformændene for FOA, BUPL og Danmarks Lærerforening med formandskabet i Kommunernes Landsforening for at lægge pres på de kommunale forhandlere.
- Der bør i år aftales en indsats til genopretning af velfærdsydelserne. Det er omkring fire milliarder kroner, der mangler i de offentlige budgetter, hvis den offentlige økonomi havde fået lov til at stige lige så meget som den private. Skal vi udvikle kvaliteten i velfærden, så nytter det ikke, at væksten kun ligger på den private front, sagde Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening i forbindelse med mødet med Kommunernes Landsforening.

Markedsgørelse
De tre forbundsformand gjorde også klart overfor KL`s formandskab, at de er stærkt utilfredse med bestemmelsen i sidste års økonomiske aftale om at udliciteringsgraden i kommunerne skal øges til 25 procent.
'Der er enighed om, at det afgørende er, at opgaverne løses bedst og billigst og ikke om leverandøren er offentlig eller privat. Regeringen og KL er enige om, at en større del af de kommunale opgaver skal konkurrenceudsættes. I 2010 skal det gælde for 25 procent', hedder det i aftalen.
I for eksempel Århus har det betydet, at der er langt op til Danmarkshistoriens største udbudsrunde. Omkring 1000 kommunale job skal efter planen udliciteres.
Både de århusianske tillidsfolk samt forbundsformændene for FOA, BUPL og Danmarks Lærerforening foreslår en annullering af aftalen om øget udlicitering. Et forslag der bliver blankt afvist af KL, som har tænkt sig at stå ved aftalen fra sidste år.
Fagforeninger og tillidsfolk frygter, at den nye aftale vil indeholde yderligere skridt i retning af øget markedsgørelse som for eksempel mere frit valg, mere kontraktstyring og udlicitering samt krav om endnu mere dokumentation og kontrol.
'Vi forudser, at regeringen ved dette års økonomiforhandlinger med KL vil indbygge forudsætningerne for indførelsen af en 'kvalitetsreform' ved at indbygge flere nyliberale elementer i aftalen', fastslår de århusianske tillidsfolk i udtalelsen fra deres møde den 9. maj.
Også LO Storbyerne opfordrede tilbage i marts måned Kommunernes Landsforening til at sige nej til flere nyliberale elementer i den kommende økonomiaftale med regeringen.
'Efter vores opfattelse er velfærdsstaten alvorlig truet af regeringens strategi for at markedsgøre den offentlige sektor og den kommunale forvaltning', skrev LO Storbyerne i en udtalelse.
Forhandlingerne om økonomiaftalen skal være afsluttet senest den 10. juni, det falder sammen med, at regeringen forventes at fremlægge sit endelige forslag til den såkaldte kvalitetsreform midt i juni. De to ting må ses i en sammenhæng, da det er den økonomiske aftale som skal sikre, at kommunerne har penge til det kvalitetsløft, der gerne skulle komme ud af kvalitetsreformen, understreger Henning Truelsegaard fra Den Kommunale Fællesrepræsentation i Århus.
- Med hensyn til Kvalitetsreformen har vi helt klart forventninger om resultater, der kan ses og mærkes på den enkelte arbejdsplads i form af flere hænder, mere efter- og videreuddannelse og generelle lønstigninger som følger med lønstigningerne på det private område, siger han.
FOA, BUPL og Danmarks Lærerforening har taget initiativ til en landsdækkende aktionsdag torsdag den 31. maj for at lægge pres på forhandlerne. Der er indtil videre planlagt demonstrationer i København, Århus, Aalborg og Silkeborg.

Sidste års farce
De økonomiske forhandlinger foregik sidste år i kølvandet på de store velfærds-demonstrationer 17. maj.
Befolkningens krav om øget velfærd fik et flertal i KL`s til at true med at sige nej til en aftale, der kun tillod en udgiftsstigning i kommunerne på 0,5 procent.
KL endte med at gå til regeringen og kræve genforhandling af aftalen, men da Thor Pedersen afviste faldt socialdemokraterne til patten og sagde ja til en aftale som kun gav kommunerne en milliard ekstra til velfærden mod de krævede to milliarder.
Det skete i en situation, hvor det var 80 milliarder kroner i statskassen.