Kommunerne har fået mange nye opgaver efter strukturreformen. Men pengene er ikke fulgt med

Landets kommuner har fået flere og større opgaver efter strukturreformen. Men på mange områder er kommunernes udgifter langt større, end den kompensation de får fra staten for at udføre opgaverne. Det kan få konsekvenser for servicen.
Det viser en ny rapport om reformens følgevirkninger, som otte kommuner på Københavns vestegn har lavet.
- Det er utilfredsstillende at få en pose penge, der er for lille i forhold til, hvad det egentlig koster at yde en service, siger borgmester i Hvidovre Kommune, Britta Christensen (S), til Danske Kommuner Online.
Eksempelvis har de otte kommuner efter reformen overtaget vedligeholdelsen af i alt 89 kilometer amtsveje. Det kostede tidligere Københavns Amt 65 millioner kroner om året. Men kommunerne får kun 33,9 millioner kroner til at udføre den samme opgave.
Rapporten viser, at kommunerne får for få penge til genoptræning, udstedelse af pas og kørekort, offentlig transport og vedligeholdelse af veje.
Det er områder, som det er vanskeligt at spare på, fordi ydelserne er lovbestemte. Så når kommunerne skal have økonomien til at hænge sammen, må de finde pengene et andet sted.
- Hvis der ikke er lydhørhed for det her problem, så må vi spare på de områder, der ikke er lovbestemte. Det vil sige, at vi skal spare på skole- og ældreområdet, advarer Britta Christensen.
Udover Hvidovre står Vallensbæk, Rødovre, Glostrup, Brøndby, Høje-Taastrup, Ishøj og Albertslund Kommuner bag rapporten, som de nu har sendt til indenrigs- og finansministeren, samt Kommunernes Landsforening.