Endnu engang står de københavnske børn og unge for skud, når den årlige sparejagt går ind. Kommunen vil spare op mod 300 millioner på sine børn og unge
Medlemmer af Børne- og Ungdomsudvalget i København tog på et møde i sidste uge stilling til et sparekatalog med hele 47 forskellige forslag til nedskæringer. Udvalget skal finde 278 millioner kroner på budgettet for 2008.
'Kvaliteten af de tilbud, der gives til børnene, vil uundgåeligt blive voldsomt forringet, hvis der gennemføres besparelser', lyder den kontante besked til Ritt Bjerregaard fra tre pædagogiske fagforeninger.
De tre fagforeninger, Landsforeningen af socialpædagoger, Forbundet for pædagoger og klubfolk og Københavns Lærerforening, har sammen skrevet et brev til overborgmesteren, for at protestere over de varslede nedskæringer.
De 47 forslag spænder vidt. Udvalget lægger blandt andet op til, at der skal være færre dagplejere til kommunens børn og til at beskære det forebyggende arbejde i forhold til socialt dårligt stillede børn med 1,5 millioner. På trods af den megen debat om stress og udbrændthed blandt pædagogerne, vil udvalget endnu engang udskyde efteruddannelsen af pædagoger og derved spare 3,1 million kroner.
Et flertal i udvalget er også enige om, at det skal være dyrere at deltage i sommerkolonier og, at de klasser som modtager elever med dårlige danskkundskaber, også skal mærke sparekniven. Det ser desuden ud til at udvalget kan få flertal til at få skåret den meget omdiskuterede modersmålsundervisning væk.
At udvalget står overfor store besparelser er ikke nyt, og mødet startede da også med en overordnet beslutning om nedskæringer.
'Den manglende finansiering på 278 millioner kroner kræver en politisk løsning, der omfatter den samlede økonomi for kommunen. Den fremadrettede løsning skal fastholdes og udvikle stærk faglighed i skoler og institutioner og vil omfatte besparelser', lyder det fra samtlige partier i udvalget, undtagen Enhedslisten.
- Vi skal lukke hullet og komme videre. Vi må derfor udfordre regeringens udgiftsstop. Kommunen havde sidste år en milliard i overskud, og det ser ud til at blive omkring det samme i år, så vi har råd, siger Enhedslistens medlem i Børne- og Ungeudvalget Khaled Mustapha til Arbejderen.
Spareplanen skal op i Økonomiudvalget den 22. maj.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278