21 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fogh giver os ¤¤engelsk syge¤¤

Fogh giver os ¤¤engelsk syge¤¤

Onsdag, 16. maj, 2007, 00:00:00

Regeringen er i fuld gang med at gentage det eksperiment, Margaret Thatcher satte i gang i Storbritannien i 80`erne - frit valg fører til frit fald i velfærd, advarer rapport

Regeringens skattestop op udgiftsloftet i den offentlige sektor er sammen med udliciteringer og privatiseringer og ikke mindst fritvalgs-mantraet langsomt, men sikkert på vej til at forvandle Danmark til Thatcher-land, hvor øget privatisering og frit valg har undermineret velfærden.
Det fremgår af en ny rapport, 'Frit valg eller frit fald', som forbundet 3F netop har sendt på gaden.
Rapporten, der kommer få uger før regeringen offentliggør sit udspil til en 'kvalitetsreform' af den offentlige sektor, gennemgår den 'kvalitetsreform', der blev gennemført under Margaret Thatcher i 80`ernes Storbritannien.
- 3F ser paralleller mellem den politik og den politik, der føres herhjemme. Thatcher sagde direkte, hvad det gik ud på: At en stærkt reduceret offentlig sektor og øget ulighed skulle skabe mere dynamik. Herhjemme sker det under dække af spin og søde ord om 'frit valg ti den enkelte', siger Steen andersen.
Rapporten er udarbejdet af RUC-lektor Lars Bohn i samarbejde med David Etherington, britisk forsker i økonomi og samfundsvidenskab. De to forskere gennemgår minutiøst konsekvenserne af den privatiserings og udliciteringsbølge, der skete i 80`ernes Storbritannien, og trækker paralleller til Danmark.
Hvad vi kan vente os af Thatcher-land, kommer med uhyggelig tydelighed frem i en halv times dokumentar-film, som 3F offentliggør sammen med rapporten: Ud over en absolut forarmelse af de arbejdsløse er der skabt en stor gruppe ar arbejdende fattige.
Vi møder de personlige skæbner i filmen, som i disse dage i form af 5000 dvd`er er på vej ud til samtlige 3F`s tillidsfolk rundt om i landet.
- Det kan forhåbentlig være et skub til, at man på arbejdspladsen og på 'køkkenbords-niveau', som jeg plejer at sige, får diskuteret nogle af disse her ting, forklarer Lone Hoffmann, forhandlingssekretær i 3F`s Offentlige Gruppe..
- Det skal jo nødig være sådan, at det kun er regeringen og folketingspolitikerne, der diskuterer, mens dem, det hele vedrører, bliver koblet af, understreger Ellen Lykkegaard.
Til gengæld synes regeringspolitikerne ifølge Fagbladet ikke særlig interesseret i at diskutere 3F`s rapport, selv om alle folketingspolitikerne har fået både den og dvd`en med tilhørende pjece stukket i hånden. Både Venstres uddannelsesordfører Tina Nedergaard partiets trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen siger nej til at lade materialet indgå i diskussionen om kvalitetsreformen.

Se filmen på 3Fs hjemmeside

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. maj. 2007 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:47

Indland