Flygtninge fra det sydlige og centrale Irak skal have opholdstilladelse i Danmark, fastslog FN i januar. Siden da Flygtningenævnet givet ti ud 13 irakere afslag

Stik imod anbefalingerne fra FN`s Flygtningeorganisation (UNHCR) fortsætter Udlændingeservice og Flygtningenævnet med at give irakiske asylansøgere afslag på stribe.
Kim Kjær, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, har gennemgået de i alt 13 sager, som Flygtningenævnet har behandlet fra januar til april. Ti irakere fik afslag på opholdstilladelse.
- Det viser, at de danske asylmyndigheder ikke følger FN`s henstillinger. Det er et problem, at Flygtningenævnet, som er den sidste instans i asylsager, helt klart ikke lever op til FN`s anbefalinger, mener Kim Kjær, der selv har siddet i Flygtningenævnet i en årrække.
Allerede i starten af januar advarede FN`s Flygtningeorganisation Danmark og alle andre lande med irakiske flygtninge fra det sydlige og centrale Irak mod at sende dem tilbage. I stedet skal de have opholdstilladelse. Samtlige ti afviste flygtninge kommer fra netop det sydlige og centrale Irak.
- FN-notatet tegner et alarmerende billede af sikkerhedssituationen i Irak. FN anbefaler direkte medlemslandene at give opholdstilladelse til alle asylansøgere fra det sydlige og centrale Irak. Alligevel har den danske regering og de danske udlændingemyndigheder valgt at sidde henstillingen fra UNHCR fuldstændig overhørig. Det er et problem. Det er jo ikke for sjov, at FN laver de her sikkerhedsvurderinger, fastslår Kim Kjær.
Han kalder Flygtningenævnets afslag for 'mangelfulde'.
- Afslagene inddrager ikke i tilstrækkelig grad den risikovurdering, som UNHCR har fremlagt, konstaterer Kim Kjær.
Hertil kommer, at nævnet har givet afslag i en række sager med den begrundelse, at de ikke tror på irakernes forklaring. Men den går ikke, fastslår Kim Kjær.
- En asylmyndighed kan ikke kræve beviser af en forfulgt flygtning. Det har altid været et vigtigt princip i international asylbehandling, at tvivlen skal komme asylansøgeren til gode.
Men det handler ikke kun om paragraffer og principper. Hvert enkelt afslag efterlader et menneske dømt til social isolation på et asylcenter og i konstant frygt for at blive sendt tilbage til Irak.
- De afviste sidder i en udsendelsessituation. De kan ikke sendes hjem. De lever i et juridisk tomrum uden nogen rettigheder overhovedet. Det har den menneskelige konsekvens, at de knækker sammen, går i stykker og fylder sig med medicin på et flygtningecenter, fortæller Kim Kjær
Institut for Menneskerettigheder vil fortsat følge med i Flygtningenævnets afslag til irakiske flygtninge. Herudover overvejer den danske vagthund over menneskerettighederne, at lave et afsnit om Flygtningenævnets praksis i sin næste rapport til Europarådet.

Irakiske flygtninge
For øjeblikket sidder der cirka 600 afviste irakiske asylansøgere i de danske flygtningelejre. Langt størstedelen har levet i lejrene i fem-syv år. Her befinder de sig i såkaldt udsendelsesposition'. Det betyder, at selvom de ikke kan sendes ud af landet, har de meldepligt hos politiet og må ikke arbejde og uddanne sig. Med en midlertidig opholdstilladelse vil irakerne kunne flytte ud af asylcentrene og få lov at arbejde og uddanne sig i Danmark.
I år 2002 ændrede regeringen Udlændingeloven, så flygtninge ikke længere har mulighed for at få opholdstilladelse, med begrundelsen at der er borgerkrigslignende tilstande i det land, man flygtede fra.
Der findes cirka to millioner internt fordrevne irakiske flygtninge. Og lige så mange flygtninge alene i de omkringliggende nabolande.