Forslaget om en tidsbank er igen til debat. SF og S går ind for forslaget, mens Enhedslisten ser det som en bombe under kollektive overenskomster

Skal det være muligt for lønmodtagere at spare overarbejdstimer op som så kan afspadseres senere i livet?
- Nej, mener Jørgen Arbo Bæhr, Enhedslistens arbejdsmarkedspolitiske ordfører.
Han synes, det er uhørt, at Socialdemokraterne (S) og Socialistisk Folkeparti (SF) kommer med sådan et forslag, når der politisk og fagligt er blevet knoklet i årtier for at få arbejdstiden sat ned.
SF benyttede sidste weekends landsmøde til at lufte forslaget om en konto til opsparede arbejdstimer, en såkaldt tidsbank. S-formand Helle Thorning-Schmidt tog tråden op i den tale, hun holdt rundt om i landet 1. maj.
- Hovedproblemet er, at det vil være med til at undergrave overenskomsternes bestemmelserne om overarbejde og afspadsering. Med tidsbanken laver man en model for individuel optjening af frihed i stedet for at holde fast ved at aftale kollektive rettigheder for alle lønmodtagerne, siger Jørgen Arbo-Bæhr til Arbejderen.
- Det er noget pjat, mener til gengæld Thomas Adelskov, Socialdemokraternes arbejdsmarkedspolitiske ordfører.
Han forklarer til Arbejderen, at det er ment som et tilbud og ikke tvang. Og at det skal fungere som en model ved siden af de aftaler, der laves mellem lønmodtagere og arbejdsgivere.
- Vi er ikke skråsikre på, hvordan en tidsbank skal skrues sammen. Men i stedet for at lede efter håret i suppen, skulle man hellere se positivt på idéen. Vi mener, den med fordel kan etableres i den offentlige sektor, hvor der er brug for flere ressourcer. Tidsbanken kan være med til at gøre sektoren mere attraktivt, mener Thomas Adelskov.
Formand for FOA, forbundet for de hårdt pressede ansatte i den offentlige plejesektor, er tilsyneladende også varm på ideen om tidsbanker. Dennis Kristensen udtaler på forbundets hjemmeside, at 'tidsbanker er en oplagt mulighed for at skabe bedre sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv'.
Jørgen Arbo-Bæhr er dybt uenig.
- Der er tale om ren panik. Behovet for flere hænder i den offentlige sektor løses ikke ved at nogle knokler mere. Arbejdet bliver ikke mindre nedslidende af den grund.
Ideen om en tidsbank er ikke ny. I 2004 var den til debat i Folketinget. Tidsbanken var også på dagsordenen i forbindelse med forhandlingerne om en velfærdsreformen og i næste uge præsenterer regeringens Familie- og Arbejdslivskommission et debatoplæg om bedre sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv, hvor ideen om at fordele arbejdstiden over et helt livsforløb forventes at indgå.
Siden 1. januar 2001 har ansatte i staten i henhold til deres overenskomst haft mulighed for at spare timer op i banken. Ifølge HK/Stat er det kun ganske få medlemmer i politiet og militæret, der benytter ordningen. En af forklaringerne er, at den er svær at administrere.