Sundhedsstyrelsen har rådgivere, som modtager store beløb fra medicinalindustrien. Hvor store skal nu frem i lyset
Når staten fortæller dig, hvordan du bedst bekæmper din høfeber eller sukkersyge, kan det gode råd være bestilt af medicinalindustrien.
Sundhedsstyrelsen har nemlig faste rådgivere, som modtager store beløb fra industrien til forskning på de områder, de rådgiver på.
- Jeg har fået konkrete anvisninger på, at det har haft indflydelse på Sundhedsstyrelsens arbejde, siger Anne Baastrup, sundhedsordfører for SF, til Arbejderen.
Hun har nu rejst sagen i Folketingets sundhedsudvalg, og det har fået Sundhedsstyrelsen til at reagere.
- Vi er gået i gang med at lave en erklæring, som vores rådgivere skal udfylde. Her skal de oplyse, om de har særinteresser. Det kan for eksempel være, at de modtager støtte, siger Thomas Clement, kontorchef i Sundhedsstyrelsen, til Arbejderen.
Han kan ikke udelukke, at Sundhedsstyrelsen har rådgivere, som har modtaget så store støttebeløb, at det har præget deres rådgivning.
- Men det er der heller ikke noget odiøst i. Det afgørende er, at få særinteresserne frem i lyset, mener han.
Sundhedsstyrelsens svar stiller Anne Baastrup tilfreds. Hun beklager bare, at det har taget lang tid at få.
- Sundhedsudvalget har rejst sagen overfor indenrigsministeren adskillige gange, før der blev gjort noget ved det, forklarer hun.
Enhedslistens sundhedsordfører, Per Clausen, kalder offentliggørelsen af rådgivernes særinteresse for 'den næstbedste løsning'.
- Det er et problem i sig selv, at Sundhedsstyrelsen bruger rådgivere, som er støttet af medicinalindustrien. Men det er svært af finde uafhængige medicinforskere i Danmark, fordi det meste af forskningen er finansieret af industrien, forklarer han til Arbejderen.
Sundhedsstyrelsen vurderer, at de nye erklæringer om rådgivernes særinteresser vil begynde at blive offentliggjort på styrelsens hjemmeside i maj.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278