22 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Reddere i strejke

Reddere i strejke

Onsdag, 02. maj, 2007, 00:00:00

- Vi er glade for, at vores overenskomst ikke er en del af det bunkebryllup, som lige er blevet stemt hjem, siger Orla Aagaard, formand for den faglige brancheklub for Falck-ansatte i Århus

Blandt de fremmødte til morgenkaffen på Sommervej er også en håndfuld strejkende Falck-reddere.
Hele Midtjylland er i strejke denne formiddag. I går var det næsten samtlige Falck-reddere på landsplan, som havde nedlagt på arbejdet. Og for første gang i mere end 20 år forlod alle redderne arbejdspladsen, da Falck ikke ville betale for et nødberedskab.
- Vi står midt i overenskomstforhandlingerne og folk er meget utilfredse med forløbet og krævede orienteringsmøder i mandags, fortæller Orla Aagaard.
Han er formand for den faglige brancheklub for Falck-ansatte i Århus og godt tilfreds med, at reddernes overenskomst ikke var en del af det bunkebryllup, som lige er blevet stemt igennem.
- Falck har prøvet at få os over til de andre, så vi skal forhandle samtidig med dem. Men det vil vi ikke være med til, så havde vi da ikke fået nogen indflydelse overhovedet, siger Orla Aagaard og understreger, at redderne i hvert fald ikke er tilfreds med det, som er givet på det øvrige transportområde.
- Vi vil have mere i løn, meget mere, og så har vi en række specifikke overenskomstkrav. Enormt mange har forladt jobbet på grund af dårligt arbejdsmiljø. det skal vi have gjort noget ved.
Hvad der sker med overenskomstforhandlingerne er lige nu uvist. Forligsmanden har netop udsat konflikten i 14 dage og der er indkaldt til nyt forhandlingsmøde den 7. maj.
- Vi vil følge forhandlingerne tæt og puste vores folk i nakken, siger Orla Aagaard.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. maj. 2007 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:47

Indland