Psykisk syge og desperate asylansøgere sidder i danske fængsler og på psykiatriske afdelinger, hvor de bliver mere og mere syge. Arbejderen har mødt en af dem

Meldepligt hos politiet! Et liv på sulte-almisser! Fængsel! Et isoleret liv på asylcenter, uden mulighed for arbejde, uddannelse og socialt liv!
Regeringen har sørget for at gøre afviste asylansøgeres liv i Danmark så trist som muligt, så de 'frivilligt' vender tilbage, når de ikke kan klare hverdagen i de danske asyllejre længere.
35-årige Amir Shahriaripour har prøvet alle regeringens 'motivationsfremmende foranstaltninger'. I de fem år han har været i Danmark, har den unge iraner siddet bag tremmer i mere end to et halvt år - uden at han er blevet mere motiveret til at rejse tilbage til Iran af den grund.
I dag er han indlagt på den lukkede psykiatriske afdeling på Hvidovre Hospital.
Her sulter han sig selv og truer med selvmord som et sidste desperat forsøg på at gøre udlændingemyndighederne opmærksom på alvoren i hans situation.
- Hvordan skal jeg vise dem!? Jeg vil ikke være i fængsel. Jeg vil ikke tilbage til Iran, siger Amir Shahriaripour, da Arbejderen besøger ham på den psykiatriske afdeling.
Hans fire gange fire meter store værelse har lige plads til et toilet, en seng, en stol, et bord og et skab. Der er lås på vinduet.
På opslagstavlen har han lavet et lille ansigt ud af magneterne: To sorte øjne, en hvid næse og en neutral mund, der hverken smiler eller er trist af tre hvide magneter.
Dagene går med at læse bøger, høre iransk musik og drikke sukkervand og te.
Han taler skiftevis om, hvor meget han håber på at blive løsladt - og hvor meget han har mistet håbet og troen på livet.
Når sultestrejken ikke er nok, skærer han indimellem i sig selv.
Som modsvar fylder lægerne ham morgen og aften med antipsykotisk medicin - indimellem med tvang. En enkelt gang er Amir Shahriaripour også blevet bæltefikseret.

Farlig kærlighed
Livet tegnede ellers lyst for Amir Shahriaripour. Hjemme i Iran i 1995 var han forelsket i en ung pige, Marjan, fra hans hjemby. De to var kærester, men hendes far forbød dem at gifte sig. I stedet blev hun gift med en kommandant i det religiøse Basij-politi.
Men selvom Marjan var blevet gift, var de to stadig meget glade for hinanden. De mødtes i smug hos hinanden. Men en dag gik det galt: Som taget ud af en film kom manden tidligere hjem end forventet.
Amir Shahriaripour flygter. Men nu starter det religiøse politi en personlig forfølgelse af ham. Tre gange bliver han fængslet.
Amir Shahriaripour åbner den ene af de to pakker cigaretter, som hans advokat har haft med til ham. De 240 motivationsfremmende kroner, som han får om ugen, rækker ikke langt.
- Den sidste gang jeg blev fængslet, var den værste. Jeg sad i isolation. En dag blev jeg hevet ind til endnu et forhør. Her varmede fangevogteren en skruetrækker op og jog den i min skulder og i kødet lige under min tommelfinger. Jeg sad bundet på en stol. Hvis jeg bevægede mig, fik jeg slag.
Han blev også truet på livet.
- De råbte til mig:'Du har været sammen med en gift kvinde! Hvis du elsker helvedes ild, så skal du dø i ilden'.
Men alle tre gange må politiet løslade ham på grund af manglende beviser.
- Da jeg var lille blev min far banket i et iransk fængsel. Han blev løsladt, men døde kort efter af sine kvæstelser. Derfor var jeg meget bange for at skulle tilbage til fængslet.
Amir Shahriaripour flygter fra sin hjemby til hovedstaden Teheran. Af sin mor og bror får han at vide, at politiet har forsøgt at plante beviser i form af aviser og bånd fra den forbudte Mujahedin-bevægelse - for at få ham indespærret en gang for alle.
Derfor beslutter han sig for at flygte til Danmark og søge asyl.

Afslag
Men i Udlændingeservice og i Flygtningenævnet tror man ikke på Amir Shahriaripours historie.
Den 30. september 2002 kom afslaget fra Flygtningenævnet. Heri kaldes hans forklaring for 'usammenhængende' og 'utroværdig', og han får besked på at udrejse 'straks'.

I fængsel på samlebånd
Amir Shahriaripour flygtede til Danmark fra Iran efter at have siddet tre gange i iransk fængsel.
Det første de danske myndigheder gjorde, da han satte foden på dansk jord og søgte om asyl var at sætte ham i fængsel. Han havde nemlig ingen papirer med hjemmefra.
Her sad Amir Shahriaripour i tre måneder, og ventede på at myndighederne skulle tjekke hans identitet.
Herefter blev han løsladt. Men kort efter blev han taget for et lille butikstyveri - og endte med at sidde ét år bag tremmer og fik herudover en bøde på 900 kroner.
Hver 14. dag skal Amir Shahriaripour have forlænget sin fængsling. Det sker næste gang på onsdag den 2. maj. Resultatet er meget forudsigeligt, fortæller hans advokat, Marianne Vølund, til Arbejderen.
- Prøv at tage en tur til retten i Hillerød. Det er her de afviste asylansøgere fra Sandholm-lejren får behandlet deres sag. Det er ren ekspedition. Asylansøgerne kommer ind én efter én. Og én efter én bliver de fængslet og ført tilbage til fængslet igen. Samtlige retsmøder tager stort set kun fem minutter per sag. 14 dage efter gentages seancen, fortæller Marianne Vølund.
På denne måde kan en asylansøger blive fængslet i op til 22 måneder i træk.
Advokaten er nu gået i gang med at søge om genoptagelse af Amir Shahriaripours sag.
Imens venter Amir Shahriaripour. Han har senest siddet i varetægtsfængsel i Vestre Fængsel siden den 15. december sidste år. Siden midten af februar har han sultet sig selv. Den 14. marts blev Amir Shahriaripour frivilligt overflyttet til Hvidovre Hospitals psykiatriske afdeling.
Sidst han skulle møde i retten for at få forlænget sin varetægtsfængsling havde han skåret sig i håndleddene og var psykotisk. Det er ikke sundt for den psykisk syge mand at være indespærret. Det har overlæge Jørgen Thalbitzer skrevet under på i sin lægeerklæring:
'!de langvarige fængslinger, den vedvarende trussel om tvungen hjemsendelse og den af patienten oplevede risiko ved en sådan hjemsendelse betinger, at han befinder sig i en vedvarende belastningstilstand. Denne tilstand synes under de nuværende forhold uden mulighed for at ændres og hans psykiske tilstand derfor uden udsigt til forbedring'.
Selvom den psykisk syge mand var for dårlig til at møde op i retten, forhindrede det ikke dommeren i at blåstemple varetægtsfængslingen.
- Det er helt uforsvarligt, at forlænge fængslingen af en person som af en overlæge vurderes for syg til at blive fremstillet i retten. Det er ingen tvivl om, at frihedsberøvelsen i høj grad forværrer min klients tilstand, fastslår Marianne Vølund.

Selvmord i fængsler
Amir Shahriaripours trusler om at tage sit eget liv er ikke tomme trusler. Asylansøgere der begår selvmord i fængslet, fylder godt op i statistikken. I perioden 2001 til 2005 har fem fængslede asylansøgere taget deres eget liv. Det svarer til 15 procent af samtlige selvmord i danske fængsler, selvom asylansøgerne kun udgør en brøkdel af de indsatte.
Per 30. juli 2006 var i alt 33 asylansøgere fængslet, uden at have begået kriminalitet. Deres eneste forbrydelse er, at de ikke vil rejse frivilligt hjem.