22 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

SAS-konflikt spidser til

SAS-konflikt spidser til

Fredag, 27. april, 2007, 00:00:00

Konflikten i SAS er låst fast. Kabinepersonalet vil have en aftale om arbejdsvilkår for at genoptage arbejdet. Ledelsen vil ikke forhandle under strejken

I går fortsatte kabinepersonalet i SAS den strejke, de indledte i tirsdags.
Kabinepersonalet er utilfredse med deres arbejdsvilkår. De ønsker mere weekendfri, deres vagtskemaer udleveret tidligere og mulighed for at holde ferie sammen med resten af familien.
At netop de krav står i centrum er ingen tilfældighed.
- Der sker en enorm nedslidning i lufthavnsbranchen, siger kabinepersonalets talsmand Niels Henrik Madsen til DR.
I går skruede SAS-ledelsen bissen på overfor de strejkende. I løbet af dagen modtog samtlige ansatte et brev med ordre om at aflevere uniformer, adgangskort og parkeringskort.
- Man kan ikke bare nedlægge arbejdet for sjov. Det er ikke en trussel, men vi er nødt til at præcisere, hvor alvorligt det er at overtræde overenskomsten, siger pressechef Jens Langergaard ifølge business.dk.
I går eftermiddags var Verner Lundtoft Jensen, formand for de strejkendes fagforening, CAU, kaldt i Arbejdsretten. Strejken er allerede én gang erklæret overenskomststridig og de strejkende idømt bod på 40 kroner i timen. Boden sættes op, hvis ikke kabinepersonalet genoptager arbejdet.
Bestyrelsen i CAU har flere gange opfordret de 1600 medlemmer til at gå i arbejde igen. Indtil videre uden resultat. Fagforeningen vurderer ikke, at medlemmerne vender tilbage til arbejdet, før de har fået en aftale i hus med SAS-ledelsen, som de kan være tilfredse med.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. apr. 2007 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:47

Indland