Udhuling af dagpengene er en trussel mod flexicurity-model mener arbejdsmarkedsforsker. Sæt dagpengene op til 250.000, foreslår Finn Sørensen, Fagligt ansvars koordinationsudvalg

af Hans Brinkmann
Flugten fra a-kasserne skyldes blandt andet, at dagpengenes værdi er blevet udhulet de sidste 25 år. Hvis den tendens fortsætter, så frygter professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, Henning Jørgensen, at den højtbesungne danske flexicurity-model undermineres. Fagligt ansvar har tidligere peget på, at der er brug for et mærkbart løft i dagpengesatserne.
- Hvis faldet i dækning fortsætter det frie fald, så medfører det før eller siden, at a-kassesystemet bryder sammen - og det vil føre til undergravning af løn- og arbejdsvilkår, siger Finn Sørensen, Fagligt ansvars koordinationsudvalg.
Når en faglært elektriker bliver arbejdsløs, kommer han i gennemsnit til at gå fra en bruttoløn på cirka 25.700 til en dagpengesats på 14.800 kroner om måneden. Faktisk dækker dagpengene kun lidt mere end halvdelen af elektrikerens tab af løn og pensionsindtægt. Det er situationen for hundredetusinder af lønmodtagere - deres indkomst falder drastisk, hvis de bliver arbejdsløse.
Situationen er uholdbar mener et flertal af befolkningen. Det fremgår af en ny undersøgelse, foretaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4. Ifølge undersøgelsen mener næsten seks ud af ti danskere - 57 procent - at folk med høje indkomster skal have lige så stor en del af deres løntab dækket ved ledighed, som lavtlønnede får i dag. Selv blandt de lavtlønnede ønsker et flertal bedre dækning af eliten.
- Mange mener åbenbart, at det økonomiske sikkerhedsnet ved ledighed er for dårligt. Hvis de på den baggrund melder sig ud af dagpengesystemet, så vil det underminere hele den ellers så roste og velfungerende flexicurity-model. Den har jo netop som forudsætning, at hovedparten af lønmodtagerne har et sikkerhedsnet under sig, siger Henning Jørgensen til A4.
- Det er glædeligt, at undersøgelsen viser, at der er stor opbakning til et fagligt funderet a-kassesystem. Samtidig deler flertallet åbenbart vores bekymring for den udhuling af dækningen som truer med at undergrave a-kasserne, siger Finn Sørensen.
- Vi har tidligere advaret mod den uheldige udvikling, fordi det er vand på den borgerlige mølle. Hvis vi i fagbevægelsen acceptere en skrabet grundydelse, så åbner det for en privatisering og individualisering af forsikringssystemet. Samtidig bliver dækningen så skrabet, at den får samme niveau som kontanthjælpen. Dermed ligger det lige til højrebenet for regeringen at gennemtvinge det enstrengede forsikrings-arbejdsformidlingssystem, som de drømmer om. Det vil endegyldigt sætte fagbevægelsen ud på et sidespor, når det gælder indflydelse på arbejdsmarkedspolitikken, siger Finn Sørensen.

Sæt dagpengene op
- Det haster med en anden dagsorden for diskussionen om dagpengesystemet. Et løft af satserne løser langt fra alle problemer, men dækningen er afgørende for det store flertal, som sjældent rammes af ledighed. Det er dem, der skal opretholde det kollektive forsikringssystem, derfor må fagbevægelse og arbejderpartier komme med et klart og solidarisk bud på problemet. Ellers smuldrer et vigtigt element i den danske model, siger Finn Sørensen
Ifølge beregninger fra LO er værdien af dagpengene i forhold til de beskæftigedes indkomst blevet forringet med 25 procent siden 1982. Det skyldes blandt andet, at understøttelsen ikke bliver reguleret helt i takt med lønudviklingen samt indførelsen af pensionsordninger, som dagpengene ikke kompenserer for.
Fagligt ansvar har foreslået en forhøjelse af den maksimale dagpengesats til 250.000 kroner om året.
Beregninger fra A-kassernes Samvirke viste, at det i 2005 ville koste knap fire milliarder kroner netto om året, med dagens arbejdsløshed er beløbet betydeligt mindre. Men i pjecen 'Bedre dagpengedækning' anviser Fagligt ansvar nogle måder at finansiere ekstraudgiften på:
- Med dagens ledighedstal kan det for eksempel klares med en beskeden forhøjelse af topskatten på to til tre procent, siger Finn Sørensen.
Henning Jørgensen mener, at udhulingen af dagpengenes værdi bør standses og siger til A4:
- En bedre dækning for alle vil være en form for prævention mod dårligere tider. Når samfundsøkonomien vender, vil de ledige være i stand til at opretholde et vist forbrug, så man undgår den situation, man ser i Tyskland med lavt forbrug og dermed endnu mere ledighed.

Nej til nedtrapning
I A4`s undersøgelse bliver der spurgt om holdningen til at nedtrappe dagpengene under ledigheden. Den model har den nytiltrådte borgerlige regering i Sverige netop indført. Men den løsning afviser halvdelen af de spurgte, mens 37 procent går ind for den.
- Nedtrapning af dagpengene bygger på den fejlagtige antagelse, at der kommer flere job af at forringe de lediges vilkår, siger Finn Sørensen.
Også formanden for A-kassernes Samvirke Morten Kaspersen afviser den model:
- Hvis man overhovedet skal lave noget med nedtrapning, så må man samtidig udstede en jobgaranti, inden den ledige ryger ned på minimumsatsen, siger han til A4.
Professor Henning Jørgensen mener også, at den modellen er helt forkert og siger:
- Det er en primitiv tankegang at tro, at folk reagerer som pavlovske hunde i forhold til økonomiske incitamenter. At de sætter sig ned og regner på, hvornår det nu kan betale sig at gå i arbejde. Danskerne vil hellere være med i et arbejdsfællesskab end stå uden for. Og det må være i alles interesse, at der ved jobskifte er tid til at få det rette match mellem arbejdsgiver og ansat

Det haster
- Det haster med en anden dagsorden for diskussionen om dagpengesystemet. Et løft af satserne løser langt fra alle problemer, men dækningen er afgørende for det store flertal, som sjældent rammes af ledighed. Det er dem, der skal opretholde det kollektive forsikringssystem, derfor må fagbevægelse og arbejderpartier komme med et klart og solidarisk bud på problemet. Ellers smuldrer et vigtigt element i den danske model, siger Finn Sørensen.

Unge fravælger a-kassen
Andelen af en ungdomsårgang, der er medlem af en a-kasse, er faldet voldsomt.
For ti år siden var næsten fire ud af ti i aldersgruppen 16-24 år medlem af en a-kasse. I dag gælder det kun hver femte.
Tre ud af ti unge medlemmer under 30 år overvejer at melde sig ud af deres a-kasse.
Kilde: Ugebrevet A4