Fokus på test og paratviden skader elevernes evne til at arbejde selvstændigt. Skoleledere støtter lærerkritik

Halvdelen af folkeskolens elever ved ikke hvor EU har hovedsæde. Geografisk paratviden er ikke deres stærke side, afslørede Politiken i går. Det er et eksempel på den øgede fokus på paratviden, som er fulgt i kølvandet på de omstridte PISA-undersøgelser. Danske skoleledere beklager nu, at den ensidige fokus skader folkeskolens muligheder for at lære eleverne at undersøge og arbejde selvstændigt.
Tre fjerdedele af skolelederne mener, ifølge en undersøgelse fra ugebrevet Mandag Morgen, at elevernes alsidige udvikling er blevet nedprioriteret på bekostning af test og paratviden.
- Det vil være intet mindre end ulykkeligt, hvis resultatet af skolegangen bliver, at eleven ved, at der er mere vand i Kongeåen end i Skjern Å, men ikke er i stand til at undersøge og dokumentere det, siger formand for lederforeningen i Danmarks Lærerforening, Jens Færk, til Mandag Morgen.
Det rører ikke pædagogik-professor Niels Egelund, der er stærk fortaler for PISA. Han frygter ikke, at den store fokus på test vil trække ressourcer fra udviklingen af elevernes evne til at arbejde selvstændigt.
- Der mangler ikke ressourcer i folkeskolen. Nu har vi siden 1970`erne haft en rundkreds-pædagogik om, at 'hvis du ikke ved det, kan du bare slå det op i en bog'. Det har betydet en alarmerende mangel på viden blandt eleverne, siger han til Arbejderen.
Når skolelederne alligevel er bekymrede, lyder det som et knæfald for lærerne. Og lærernes protester over folkeskolens udvikling har intet fagligt indhold, det er rent politisk, mener Niels Egelund.