Op til 25 procent i de små kommuner mangler en seminarieuddannelse. Samtidig falder ansøgertallet til seminarierne

Læreren oppe ved tavlen har måske skrevet doktorafhandling om 3. grads ligninger. Men hun kan ikke forklare 4.b, hvordan man dividerer. Op til hver fjerde af lærerne på vores folkeskoler er nemlig ikke lærer-uddannede.
Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Lærerforening. Samlet mangler omkring fire procent af landets lærere en seminarie-uddannelse. Men de uudannede lærere er skævt fordelt, og det betyder at der er op til 25 procent i de små kommuner som Sorø og Frederiksværk-Hundested.
Bertel Haarder (V) mener ikke, at det nødvendigvis er et problem.
- Lærerforeningen skal lade være med at gøre tingene værre end de er. Jeg vil gerne se, hvad de 25 procent ikke-læreruddannede dækker over. Hvis der er tale om meritlærere, faglærere eller universitetsuddannede, så synes jeg ikke, at vi skal kalde det ukvalificeret arbejdskraft, siger undervisningsministeren.

Formidling er vigtig
Men sådan kan man ikke se på det, mener formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo.
- De uuddannede lærere gør et stort stykke arbejde. Men selvom man ved meget om sit fag, er det afgørende i folkeskolen at man kan formidle det til eleverne. Forskningen viser faktisk, at eleverne lærer mindre af lærere med et højt fagligt niveau, men uden pædagogisk uddannelse, end de lærer af ufaglærte lærere uden pædagogisk uddannelse. Det kan jo være svært at gøre stoffet simpelt, hvis man er meget optaget af det, siger han til Arbejderen.
Manglen på uuddannede lærere ser ikke ud til at blive rettet op i fremtiden. Hvis udviklingen fortsætter i samme tempo, vil 13 procent af lærerne være uuddannede i 2015, advarer en prognose i lærerforeningens undersøgelse.

Færre vil på seminariet
Tallene bliver understøttet af det faldende ansøgertal til seminarierne. De har lige talt årets første ansøgningskvote op, og kan melde, at tendensen fortsætter.
Det er den såkaldte kvote to, som dækker over de studerende, der ikke søger ind på baggrund af deres karaktergennemsnit, der er blevet talt op. Senere på året følger ansøgerne på kvote et.
- De katastrofale kvote to tal kan desværre sagtens bruges som indikator for kvote et, påpeger Anders Bondo.
Ansøgertallet for kvote to har været støt faldende de seneste år. I år rammer det bunden med 3.252 ansøgere, halvt så mange som i 2004.
- Jeg er ikke i tvivl om, at det skyldes den manglende respekt for lærernes arbejde. Det gælder både i den måde, undervisningsministeren taler om folkeskolen og den måde lærernes professionalitet bliver undergravet med politisk kontrol og detailstyring. For eksempel i kravene om nationale test og elevplaner, mener lærerformanden.
Anders Bondo håber, at politikerne i Folketinget og kommunerne vil tage advarslerne om lærermangel alvorligt og arbejde for at sikre lærerne mere respekt og bedre vilkår.
- Ministeriet kan jo starte med at tage lærernes fagforening med på råd. I de store reformer af folkeskolen og læreruddannelsen er vi blevet holdt fuldstændig uden for, beklager han.