Det er ikke nok at forlænge varetægtsfængslingerne igen og igen - på et tidspunkt skal de anklagede for en dommer. Det bliver interessant, forudser advokat

Politiet er netop begyndt at sende de første anklageskrifter ud til de mange mennesker, som blev anholdt og/eller varetægtsfængslet, da politiet stormede Ungdomshuset og i dagene efter rydningen.
Inden længe følger en indkaldelse til de sigtede demonstranter, aktivister, tilfældige forbipasserende og beboere i området til at møde op i Københavns Byret.
Det bliver her det store slag om fængslinger og retssikkerhed skal stå, forudser forsvarsadvokat Ulrik Rasmussen:
- Vi mangler stadig dén del af isbjerget, som ligger under overfladen. Det er når de egentlige retssager begynder, at det store slag skal stå. Det er her selve skyldsspørgsmålet og politiets beviser skal stå deres prøve. Det er her vi får at se, om folk rent faktisk kan dømmes.
- Samtidig får vi en prøvelse af, om varetægtsfængslingerne var berettigede. Hvis de sigtede bliver frifundet, eller politiet på forhånd frafalder sigtelsen, vil det sætte varetægtsfængslingerne i et meget alvorligt skær, siger advokaten til Arbejderen.
Ulrik Rasmussen navn var at finde blandt de ni forsvarsadvokater, der i et debatindlæg i Politiken den 8. marts advarede mod at retssystemet risikerer at blive den største taber ovenpå politiets mange vilkårlige anholdelser og fængslinger.

Fjerne vidner
Han ser frem til retssagerne.
- Det bliver interessant at se, om man kan blive dømt for grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden og vold mod tjenestemand i funktion - uden konkrete vidneudsagn, men blot fordi du bare har været til stede på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.
En del af de sager som Ulrik Rasmussen arbejder med, er fra den såkaldte knibtangsmanøvre, ikke langt fra Nørrebro Runddel samme dag Ungdomshuset blev ryddet.
- Her er politiets egne vidneudsagn noget fjerne. Vi har endnu ikke hørt en konkret betjent i vidneskranken sige: 'Jeg har set demonstrant X kaste sten mod betjent Y'. Foreløbig bygger politianklagerens beviser på én enkelt rapport udarbejdet af en overordnet betjent, der har set alle 45-50 anholdte kaste med sten mod politiet. Men den holder altså ikke. Hvis anklageren ikke kan komme med noget mere konkret, må der ske frifindelse, mener Ulrik Rasmussen.
Han har foreløbig kun modtaget ét enkelt anklageskrift for en af sine klienter. I alt har advokaten 24 sager, heraf er ti udlændinge som nu er blevet sendt ud af landet igen. Ingen af hans klienter sidder varetægtsfængslet længere.
De ni advokater understreger i deres åbne brev, at en varetægtsfængsling er et 'meget alvorligt indgreb i ens personlige frihed, familieliv, arbejdsliv etc.'.
- Derfor er det indlysende, at grundlaget for en varetægtsfængsling skal være helt i orden. Anklagemyndigheden skal bevise, at du er skyldig. Selve kerne i vores retssikkerhed er, at du er uskyldig, indtil det modsatte er bevidst. Kan anklageren ikke stille med fældende beviser, er du uskyldig, fastslår Ulrik Rasmussen.

Afklaring i højesteret
Københavns Byret er ikke den eneste domstol, hvor dommerne skal tage stilling til politiets og anklagerens ageren i marts-dagene.
Advokaterne har fået Procesbevillingsnævnets godkendelse til at få foreløbig seks principielle sager for Højesteret.
Forsvarsadvokat Jakob Arrevad sidder med fire af de sager, som nu kommer for Højesteret.
- Det er selvfølgelig væsentligt for den enkelte at få grundlaget for fængslingerne afklaret. Men det er også vigtigt for samfundet som helhed, at få afklaret hvor lidt eller hvor meget begrundet mistanke der skal til, før du kan blive varetægtsfængslet. Det er et alvorligt indgreb i et menneskes frihed. En fængsling må aldrig blive noget man bare 'gør', siger Jakob Arrevad til Arbejderen.
Den røde tråd i hans fire sager er, at alle fire blev varetægtsfængslet på baggrund af udtalelser fra én enkelt betjent. De blev anholdt på samme sted, nemlig ved politiets knibtangsmanøvre ikke langt fra Nørrebros Runddel den 1. marts, dagen for rydningen af Ungdomshuset. Der findes ingen konkrete beviser på, at de har kastet med sten. Ingen af dem er tidligere straffet. De blev alle varetægtsfængslet fordi dommerne mente, at der var risiko for, at de ville gentage den forbrydelse, de var sigtet for, nemlig at kaste sten mod politiet og grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden.
Alle fire gav politiet oplysninger og beviser, der kunne bekræfte deres forklaringer. Man kunne for eksempel have tjekket deres telefon for optagelser, eller kontaktet folk de unge skulle mødes med. Men det skete ikke.
- Det er meget besynderligt, at man ikke tjekkede alle disse oplysninger, konstaterer Jakob Arrevad.
I stedet blev de fire varetægtsfængslet i 10-11 dage.
Højesteret skal især tage stilling til, om de beviser som politiet fremlagde, var tilstrækkelige til at fængsle folk.
- Det handler om din og min retssikkerhed. Det er vigtigt at få slået fast, at man ikke bare kan blive varetægtsfængslet, fordi en betjent over en telefon fortæller, at han mener han har set nogen gøre et eller andet, fastslår Jakob Arrevad.
Og så skal Højesteret tage stilling til, om en varetægtsfængsling kan forlænges ved at politiet opfinder en tænkt situation, som den fængslede skal forhindres at deltage i.
- Politiet opfandt en teoretisk gentagelses-risiko. Det skete ud fra argumentationen: 'Du har deltaget i en demonstration, som udviklede sig voldeligt. Vi tror, der vil komme flere demonstrationer, som vi tror vil udvikle sig voldeligt. Vi tror du vil deltage i disse demonstrationer, og vi tror du vil deltage i den eventuelt kommende ballade!', konstaterer Jakob Arrevad.
Han bakkes op af sin advokat-kollega, Ulrik Rasmussen.
- Det er en ret hypotetisk og kreativ form for opstilling af risikoen for en gentagelse af 'forbrydelsen'. Det er jo ren spekulation, som bygger på hvad politiet tror - uden at have nogen konkret viden eller erfaringer at bygge på, siger han.

ActionTV i retten
I dommervagten i Københavns Byret stod den også på filmoptagelser fra den nyopstartede TV2 News tv-station, der havde indkøbt en splinterny helikopter til at følge med i urolighederne på tæt hold, minut for minut.
Ved Ungdomshus-demonstrationen i december var der mange ligheder fra masseanholdelserne i marts: I december byggede anklagemyndighedens sag stort set kun på politiets vidneudsagn og der var næsten ingen konkrete beviser mod demonstranterne. Næsten samtlige unge anholdte blev løsladt efter demonstrationen i december.
Men i marts havde anklagemyndigheden krydret sin rapport med videooptagelser fra TV2 News.
- Tv er et medie, som virker meget voldsomt. Her er billeder. Man ser tingene fra én bestemt vinkel. Der er klippet og redigeret. Det er ikke sjovt at se, at der bliver kastet brosten mod andre mennesker. Ubevidst er det dét billede, der sætter sig fast. Forargelsen tager overhånd, og hjernen ser ikke dét, der også sker i virkeligheden, advarer Jakob Arrevad og uddyber:
- Nemlig at der står et stort mindretal ude i siderne, som ikke bevæger sig, men forholder sig skræmt, passivt. Men det er ikke dem, som fæstner sig i vores hukommelse. Det gør derimod dem, som kaster med sten.

Brandbil og bankrøver
Nu håber advokaterne, at Højesteret for første gang tager stilling til, hvilken rolle filmklip fra en actionpræget, amerikansk-inspirerede tv-station fremover skal have i en dansk retssag.
- Det bliver interessant at se, hvor meget vægt den slags tv-optagelser skal have, mener Jakob Arrevad.
Der er faktisk foretaget psykologiske forsøg, hvor man viser den slags action-optagelser for nævninge og dommere. I USA har forskere afspillet en filmsekvens, hvor en rød brandbil kommer susende.
- Efterfølgende kunne alle beskrive den røde brandbil - men ingen så dét der i virkeligheden var interessant: Nemlig at der blev lavet et bankrøveri i hjørnet af samme filmklip, konstaterer Jakob Arrevad.
Hans kollega Sysette Vinding Kruse bakker op om at få sagerne for Højesteret.
- Byrettens og Østre Landsrets kendelser om varetægtsfængsling har været meget tilfældige. Nogle blev fængslet og andre blev løsladt - selvom de befandt sig på samme sted, var sigtet for det samme, og det var de samme beviser og den samme politirapport, som lå til grund for dommernes afgørelse. Derfor er det vigtigt at få Højesterets ord for, om den retstilstand er i orden, siger Sysette Vinding Kruse til Arbejderen.
Advokaterne har forsøgt at få i alt 21 sager for Højesteret. 11 er blevet afvist. Seks har som sagt fået ja til at komme for Højesteret. I de sidste fire sager er der endnu ikke taget beslutning, det sker inden for de næste to til tre uger, oplyser Procesbevillingsnævnet til Arbejderen.
- Det er vigtigt at få afklaret, om loven er god nok. Hvis Højesteret mener, at anklagemyndigheden har overholdt loven, så er næste skridt at tage stilling til, om vi vil leve med sådan en lov i en retsstat, eller om den skal præciseres eller laves om fortsætter Sysette Vinding Kruse.
Hun tror ikke på, at én enkelt betjent kan overskue hvad 50 personer gør og ikke gør, mens han befinder sig midt i en presset situation. Hvis anklagemyndigheden kan slippe af sted med den slags 'beviser', er der noget helt galt, mener den kvindelige forsvarsadvokat:
- Derfor skal vi have Højesteret til at kigge på de konkrete sager.

Læs de ni juristers debatindlæg