Gymnasieelever laver kampagne mod den negative sociale arv og fortsætter kamp mod nedskæringer

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) har nok at tage fat på, når de i denne weekend mødes til landsmøde i København.
To nye gymnasiereformer i løbet af de sidste tre år har forringet deres vilkår betydeligt.
Men regeringens angreb på gymnasierne har også vakt flere elevers interesse for politik. Og det har styrket DGS, fortæller sammenslutningens formand, Rosa Lund.
- I efteråret var over halvdelen af landets gymnasier besat. Det er bare et eksempel på, hvordan de seneste års nedskæringer har fået gymnasieeleverne op af stolene. Det har betydet, at det er et politisk styrket DGS, der går til landsmøde i weekenden. Vi har bevæget os fra kun at beskæftige os med uddannelsespolitik til også at kaste os ind i velfærdskampen, siger hun til Arbejderen.

Selvejede gymnasier
Gymnasieelevernes landsmøde i år vil især fokusere på virkningerne af den selvejereform, som trådte i kraft den første januar i år.
Reformen betyder, at gymnasierne administrerer deres egen økonomi. Støtten fra staten bliver udmålt per elev gennem et taxametersystem, ligesom på handels- og erhvervsskolerne. Det vækker bekymring hos gymnasieeleverne.
- Til efteråret skal taxametertilskuddene genforhandles. Når man ser på nedskæringerne på uddannelsesområdet i øvrigt, kan man godt forestille sig, at der bliver skåret i dem også. Når rektorerne på de enkelte gymnasier så skal have budgettet til at gå op, kan de blive nødt til enten at forringe vilkårene på gymnasierne eller begynde at indføre brugerbetaling. Vi vil kæmpe imod begge dele, fastslår Rosa Lund.
Besparelser på de hårdt trængte gymnasier kan for eksempel betyder flere elever i klasserne, forældede undervisningsmaterialer eller dårligere vedligeholdelse af skolernes lokaler.
- Hvis man ser på erfaringerne fra handels- og erhvervsskolerne har de desuden sparet ved hjælp af såkaldt lærerfri timer. Altså timer, hvor eleverne ingen lærer har. Det går især hårdt ud over de elever, der ikke er så fagligt stærke, understreger elevformanden.

Ingen mindstemål
Selvejereformen har givet rig mulighed for at spare på elevernes bekostning. Når det overlades til skolernes ledelser at få økonomien til at hænge sammen, er der nemlig ikke nogen nationale grænser for, hvor meget vilkårene må forringes.
- Derfor vil vi lægge pres på undervisningsministeren for at få indført nogle nationale standarder, for eksempel for hvor høj klassekvotienten må være eller for undervisningsmiljøet. Det kan man jo godt, selvom gymnasierne er selvejende. Men først og fremmest vil vi kæmpe for, at tilskuddene ikke bliver beskåret, siger Rosa Lund.
Lærertimerne er gymnasierne største udgiftspost. Når sparekniven skal svinges, er det oplagt at give eleverne flere opgaver for frem for mere undervisning. Det giver socialt bagslag, mener DGS.
- Dem der får hjælp og opbakning derhjemme, står meget stærkere med de store skriftlige opgaver. Derfor iværksætter landsmødet en kampagne mod den negative sociale arv, hvor vi blandt andet tilbyder lektiehjælp og lektiecaféer. Når gymnasierne ikke får mulighed for at leve op til deres sociale ansvar, må vi jo tage over, forklarer Rosa Lund.

Aktive elever
Forringelserne på gymnasierne sker i forlængelse af regeringens nedskæringer på hele velfærdssystemet. DGS var med i de store velfærdsdemonstrationer sidste år og har efterfølgende styrket sit samarbejde med fagbevægelsen i velfærdskampen. Dermed er de studerendes fagforening rykket nærmere på at opfylde sit formål, mener formanden.
- Der står, at vi skal aktivere og politisere de danske gymnasieelever. Det er ikke alle, der er enige i det formål, men det har bare livet op i debatten. Det er meget positivt, at mange gymnasieelever engagerer sig i at diskutere, hvad vi vil med vores organisation, siger hun.
Det er et stort arbejde at mobilisere eleverne på alle landets 145 gymnasier. Grundstenen i arbejdet lægges ved skoleårets start, når DGS aktivister tager rundt og snakker med samtlige elevråd.
Heldigvis har Bertel Haarder gjort en del af arbejdet for de unge. Utilfredsheden med de forringede vilkår får nemlig mange flere elever til at engagere sig end tidligere, oplyser Rosa Lund.
- Vi mærker stor opbakning fra eleverne. Til vores landsmøde er godt en tredjedel af gymnasierne repræsenterede. Men mange flere er aktive. Det kunne vi for eksempel se af besættelserne sidste år, slutter hun.

Store ændringer
Gymnasiereformen trådte i kraft efter sommerferien 2005.
Reformen betød store ændringer for indholdet i undervisningen.
Den hidtidige linjedeling, sproglig eller matematisk, blev erstattet af mere specialiserede studieretninger. Natur- og sprogfagene blev styrket, mens de kreative fag blev beskåret.
Selvejereformen trådte i kraft 1. januar i år.
Med den er gymnasierne skiftet fra at være statslige til at være selvejende institutioner med egne budgetter og virksomhedsledelse.
Tilskuddet til gymnasierne sker gennem et taxametersystem, hvor der udmåles en pose penge per elev.