Gymnasier bliver presset til at bruge penge på markedsføring. Det vækker vrede blandt eleverne

Gymnasieelev Jens Anton Klinken er ikke i tvivl. Det er de store demonstrationer der batter i elevarbejdet. Stærke kræfter blokerer nemlig for, at eleverne har reel indflydelse i bestyrelsen på deres gymnasier.
Jens Anton Klinken går på Rysensteen Gymnasium i København og er aktiv i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS). Han kan tydeligt mærke, at elevarbejdet er blevet mere politisk, de tre år han har gået i gymnasiet.
- Selvom der er opbakning til vores daglige, praktiske arbejde i elevrådet og skolebestyrelsen, er det ikke altid det fænger. Det er de store demonstrationer og besættelser, der får folk op af stolene. Der møder mange flere op, end den lille skare, som er aktiv til daglig, siger han Arbejderen.
Jens Anton Klinken forklarer forskellen med, at det er blevet sværere for de aktive elever at fremvise resultater fra deres arbejde i elevrådet og skolebestyrelsen.
Med den selvejereform, der trådte i kraft i januar i år, er gymnasiernes økonomi nemlig blevet skolebestyrelsernes ansvar. Og der er gymnasiernes brugere i mindretal.
- Både elever, lærerne og ledelsen sidder i bestyrelserne. Men de eksterne repræsentanter har flertal. Det er folk fra det lokale erhvervsliv, de videregående uddannelser og industrien. Repræsentanten fra Dansk Industri kommer altid til møderne, fortæller Jens Anton Klinken.
Siden gymnasierne blev selvejende, er konkurrencen om de nye elever blevet mærkbart skærpet. Skolerne bruger penge på markedsføring som radioreklamer og merchandise med deres logo på. Det vækker vrede blandt eleverne, siger Jens Anton Klinken.
- Sidste år fandt vi for eksempel ud af, at der var blevet brugt en masse penge på at få designet et nyt logo til skolen. Det skabte vild opstand blandt eleverne, som sagtens kan forestille sig bedre ting at bruge pengene på. Men vi kan også godt se, at ledelsen bliver presset til at konkurrere, og det øger interessen for politikken bag, forklarer han.