Oppositionen vidste ikke, at anbringelsesreform ville betyde besparelser, da de underskrev. Det går ud over børnenes tarv

Kommunerne skal spare millioner på de udsatte børn. De skal hentes ved at fjerne færre børn fra hjemmet. Det er hovedessensen af en ny anbringelsesreform.
Reformen er bredt vedtaget. Men flere af partierne bag vidste ikke, at den ville betyde besparelser og dermed færre anbringelser. Derfor tager Socialdemokraterne, SF og De Radikale nu afstand fra aftalen.
- Vi har ikke på noget tidspunkt under forhandlingerne hørt, at man ønskede færre anbragt udenfor hjemmet. Hvis vi havde vist det, havde vi ikke rørt reformen med en ildtang, siger SF`s socialordfører Anne Baastrup til Arbejderen.
Reformen i sig selv lægger op til en forbedring af sagsbehandlingen for de udsatte børn til 240 millioner kroner. Men kommunalreformen har samtidig betydet, at kommunerne skal spare flere hundrede millioner på området. Det er den besparelsem regeringen nu begrunder med et ønske om at hjælpe flere børn i hjemmet.
- Det her kan få Tøndersagen til at ligne en bagatel. Alene det første år skal der spares 470 millioner. Det kan betyde liv og død for de udsatte børn, understreger Anne Baastrup.
Socialminister Eva Kjær Hansen (V) mener, at konsekvenserne stod klart for partierne, da de indgik aftalen.
Hun understreger, at reformens sigte hele tiden har været at holde flere børn i hjemmet. I vejledningen til kommunerne om reformen står der, at 'Regeringen og Kommunernes Landsforening er enige om, at reformen vil medføre færre anbringelsesforløb'.
Det kan få alvorlige konsekvenser for børnene, fortæller Marie Sonne, næstformand i Socialpædagogernes Landsforening.
- De unge er så hårdt belastede, at det eneste der hjælper, er at få dem ud af det miljø, der skader dem. Ellers får de massive psykiske eller sociale problemer senere i livet. Det mindsker jo ikke engang omkostningerne for samfundet. Det overfører dem bare til en anden kasse, siger hun til Arbejderen.