Drømmen om et europæisk arbejdsmarked modelleret efter den danske model er og forbliver en smuk drøm, siger Ole Jensen, Fagbevægelsen mod Unionen

af Hans Brinkmann
De to hovedorganisationer, LO og FTF, har for nylig offentliggjort et stort forskningsprojekt om EU og arbejdsmarkedet. En af hovedkonklusionerne er, at 'hvis væksten i EU for alvor øges, så skal medlemslandene i højere grad benytte sig af filosofien i den danske model for arbejdsmarkedet.'
Derfor skal EU's vækststrategi - den såkaldte Lissabonstrategi - i højere grad basere sig på en aktiv beskæftigelses- og uddannelsespolitik, social tryghed, samt en tættere inddragelse af arbejdsmarkedets parter, og ikke udelukkende fokusere på et mere fleksibelt arbejdsmarked'.
Sådan sammenfatter de to hovedorganisationer selv en af konklusionerne i det fælles forskningsprojekt.
- Men det er en umulig drøm, som vil forblive en drøm, fordi det ville kræve, at man også kunne eksportere de danske forudsætninger, siger Ole Jensen fra Fagbevægelsen mod Unionen.
Han peger på, at hjørnestenen i den danske model er to velorganiserede parter på begge sider af forhandlingsbordet på arbejdsmarkedet. Netop den stærke organisering af både arbejdsgivere og lønmodtagere har været forudsætningen for arbejdsmarkedspolitikken i Danmark.
- I nogle EU lande vil der nok være parter til stede, men ikke med den rolle vi kender fra de nordiske lande. Og de fleste steder eksisterer organisationerne på arbejdsmarkedet knap nok. Dermed forsvinder hovedforudsætningen for modellen - uden parter er der ingen dansk model, siger han.

Respekter forskelligheden
- I stedet for at drømme om at gøre arbejdsmarkedspolitikken og modellerne ens, så må man i EU hellere satse på at respektere det enkelte lands måde at regulere arbejdsmarkedet på. Hvor vi i norden har vores model, hvor parterne indgår aftaler, så har man i for eksempel Tyskland og Frankrig modeller, hvor parterne forhandler ting, der ophøjes til lov.
- EU skal respektere begge måder at gøre det på. Men fordi de andre lande har tradition for at ophøje aftaler til lov, så skal vi ikke indføre det her, siger Ole Jensen.

Fingrene fra arbejdstiden
Arbejdstiden er et eksempel på et arbejdsmarkedsspørgsmål, som for tiden er til heftig forhandling i EU systemet. Medlemslandene kan ikke blive enige om en fornyelse af arbejdstidsdirektivet.
- Men hvad er begrundelsen for, at EU overhovedet beskæftiger sig med arbejdstiden? Det burde fjernes fuldstændigt fra EU-bordet, og overlades til de nationale systemer at afgøre, siger Ole Jensen.
Men arbejdstidsdirektivet er vel et eksempel på noget, som skal sikre en bund - ikke mindst i de nye østlande?
- Jo, men miksturen er ikke fælles EU-regler. De nye EU lande er i en speciel situation, fordi de har indrettet sig juridisk på EU-regulering. De må så at sige vælge en model, ud fra deres tradition og de muligheder som er udviklet, siger Ole Jensen.
Han efterlyser en grundlæggende respekt fra EU samarbejdet for de systemer, som fungerer i de enkelte lande.
- Selvom for eksempel Frankrig og Tyskland har andre modeller, så skal vi da respektere det, de er jo ikke analfabeter. Deres system kan jo være lige så gode og på nogle områder endda bedre end vores højtbesungne model, siger han.

Undtag arbejds-markedet HELT fra traktaten
Når EU nu fejrer sin 50 års dag vil statslederne sandsynligvis sætte kurs mod at få den kuldsejlede traktat tilbage i søen.
- Det er en god anledning til at få diskuteret, hvordan arbejdsmarkedspolitikken helt kan komme ud af traktaterne. I dag står der kun, at lønforholdene er uden for EU`s kompetence. Det må udvides så alle arbejdsmarkedsspørgsmål udtrykkeligt bliver undtaget EU lovgivning, siger Ole Jensen.

Artiklen er sakset fra www.eufagligt.dk.