24 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Per Stig Møller afviser norsk model

Per Stig Møller afviser norsk model

Lørdag, 24. marts, 2007, 00:00:00

Den palæstinensiske samlingsregering er vant til at blive mødt med krav. Nu forlanger den at Kvartetten rejser krav til Israel

- Jeg finder det positivt, at palæstinenserne er blevet enige om en samlingsregering, siger udenrigsminister Per Stig Møller til Arbejderen.
Men ministeren finder det ikke så positivt, at han er klar til at følge Norges regering og umiddelbart genetablere de diplomatiske og økonomiske forbindelser på fuldt niveau.
- Norge er gået et skridt længere, og har allerede mødtes med Hamas-premierministeren. Det vil vi ikke, fordi han forbeholder sig ret til 'alle former' for modstand, hvilket kan betyde raketter og terrorbomber... Enkelte ministre vedkender sig kvartettens krav, dem kan vi mødes med, når det giver mening, lyder det fra udenrigsministeren.
Kvartetten består af USA, Rusland, EU og FN. De fire parter har diskuteret situationen efter dannelsen af den palæstinensiske samlingsregering per telefon. På onsdag er der et nyt møde i kvartetten.
'Udtalelsen fra Kvartetten er udtryk for en udvikling, men den er utilstrækkelig', citerer Al-Jazeera talsmanden for præsident Mahmoud Abbas.
Udtalelsen efter telefonmødet gentager, at den palæstinensiske samlingsregering skal opfylde de kendte tre krav om ikke at bruge vold (væbnet kamp), anerkende Israel og anerkende alle tidligere indgåede aftaler. Men udtalelsen åbner også for en proces.
Den proces vil palæstinenserne gerne have til at omfatte Israel også:
- Vi må straks arbejde os i retning af opfyldelse af Køreplanen, siger Nabil Abu Rudeina på vegne af præsident Abbas.
Køreplanen, som netop er et produkt af Kvartettens arbejde, pålægger Israel blandt andet at stoppe alle nye bosættelser i de besatte områder. Denne klare betingelse overtræder Israel hver dag.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. mar. 2007 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:50

Indland