Mange kommuner har endnu ikke har lavet en børnepolitik, på trods af at loven krævede det fra 1. januar 2007

Handicappede børn og børn med sociale problemer har svære vilkår i landets kommuner. Kun 12 kommuner har husket de handicappede børn og unge i deres børnepolitik og hver tredie kommune mangler helt at få lavet en sammenhængende politik på børneområdet. Det viser ny rapport fra Socialpædagogernes Landsforbund.
Folketinget har ellers besluttet, at alle landets kommuner fra 1. januar i år skulle have en sammenhængende børnepolitik. Men i mange kommuner har pædagoger og socialrådgivere stadig ingen retningslinier, for blandt andet forebyggende indsats overfor socialt udsatte børn.
- Hvordan kan kommunen sikre, at den taget hånd om børn med alvorlige sociale problemer, når den end ikke gør sig nogle overvejelser om, hvilken hjælp de børn har brug for, spørger socialpædagogernes næstformand, Benny Andersen.
Socialpædagogernes undersøgelse viser flere huller i kommunernes en børnepolitik. For eksempel er det kun 12 kommuner, der beskriver indsatsen over for handicappede børn og unge, og kun 21 der forholder sig til den tidlige indsats overfor småbørn.
- Problemet er, at man taler meget om rummelighed og specielt tidlig indsats i forhold til socialt udsatte børn, men det afspejles ikke i børnepolitikkerne, siger social faglig konsulent i Socialpædagogernes Landsforbund, Nina Bach Ludvigsen, til Arbejderen. Hun mener desuden, at mange af de politikker forbundet har set på, har et meget overordnet syn på børn og ikke tager udgangspunkt i det enkelte barn.
Det er serviceloven, der forpligter kommunerne til at vurdere hvert enkelt barns konkrete behov.
- Det er ganske enkelt i strid med loven, hvis en kommune beslutter, at for eksempel alle børn med misbrugsforældre skal have den samme form for hjælp. Udsatte børn og unge skal have et målrettet og individuelt tilbud, ikke hjælp på samlebånd, siger Benny Andersen.