Folkeskolens elever vil rustes til at tage del i demokratiet og samfundslivet. Læs en avis derhjemme, siger Venstres folke-skoleordfører
Mere samfundsfag er det skolepolitiske emne, der ligger eleverne i landets folkeskoler mest på sinde.
Det viser resultatet af Folkeskolevalget 2007, som foreningen Danske Skoleelever står bag. Elever fra hele landet har på nettet stemt for en opprioritering af samfundsfag frem for emner som mobning, elevdemokrati og afgangsprøver.
- Folkeskolen er det eneste sted, der kan give eleverne fælles forudsætninger for at deltage i samfundslivet. Afstemningen viser, at mange elever gerne vil lære mere om samfundet for at kunne engagere sig, siger Anemone Birkebæk, formand for Danske Skoleelever, til Arbejderen.
- Med de nye folkeskolelove er der blevet færre timer til samfundsfag. Vi mener det bør være et lige så vigtigt fag som dansk og matematik, fastslår hun.
Siden 2002 har folkeskoleeleverne fået 90 historietimer mere, så de nu får 360 timer i løbet af deres skoletid. Samtidig er samfundsfag blevet beskåret med 30 timer, så eleverne i dag har 120 timers samfundsfag i alt.
Undervisningsministeren har ofte talt for en styrkelse af historiefaget. Alligevel mener han ikke, at det er sket på bekostning af samfundsfag.
- Alle fag er principielt ligestillede. Eleverne skal til afgangsprøve i begge fag, siger Bertel Haarder til Arbejderen.
Venstres folkeskoleordfører, Anne-Mette Winther Christiansen, er dog enig i elevorganisationens vurdering af de to fags udvikling.
- Hvorfor historie er blevet opprioriteret på bekostning af samfundsfag må du spørge Dansk Folkeparti om. Det var ikke en mærkesag fra vores side, men et varmt ønske fra Konservative og Dansk Folkeparti, siger hun til Arbejderen.
- Det er sådan, at når det er en mærkesag for Dansk Folkeparti, så bliver det automatisk regeringens politik. Og vi kunne sagtens være med til det, for at få tingene til at glide i forhandlingerne, siger folkeskoleordføreren.
Anne-Mette Winther Christiansen forstår ikke elevernes ønske om mere samfundsfag i skolen.
- Det koster ingenting at låne forældrenes avis og begynde at læse i den, understreger hun.
Folkeskoleordføreren er ikke bekymret for de elever, hvis forældre ikke holder avis. Flere undersøgelser peger ellers på, at det kan være svært at tilegne sig viden om samfundet, hvis man ikke lærer det hjemmefra eller i skolen.
- Det er også derfor de har så mange timer til det. Der er både internet og aviser på skolerne, siger hun.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278