Videnskabsminister Helge Sanders vil fjerne tilskud-det til de studerende, der er mere end et år over normeret tid om at tage deres uddannelse. Det kan betyde brugerbetaling ad bagdøren

'Har du betalt?' Studerende på Københavns Universitet risikerer nu at blive mødt med kasseapparater og betalingskontrol når de vil ind på deres fakulteter.
I første omgang er det dog Studenterrådet ved Københavns Universitet, der står bag apparaterne, som et led i deres kampagne mod brugerbetaling. De studerende frygter, at spøgen snart bliver alvor. Meget tyder nemlig på, at universiteterne bliver nødt til at indføre brugerbetaling.
Kampagnen mod brugerbetaling blev skudt i gang med en stor fest den 10. marts. I den kommende tid vil de godt 34.000 studerende på universitetet opleve aktioner og debatter med fokus på brugerbetaling.
- Vi vil starte debatten blandt alle studerende, fordi det her vedrører alle. Mange tror måske, at brugerbetaling er sådan noget, der aldrig nogen sinde kan ske i Danmark. Der er jo ingen partier, som siger, at de går ind for brugerbetaling. Alligevel tror vi, at der er en overhængende fare, siger Pernille Skipper til Arbejderen.
Hun er næstformand for Studenterrådet på Københavns Universitet og ansvarlig for kampagnen.
- Hvis man ser på de andre EU-lande, så er vi efterhånden det eneste land, der ikke har indført brugerbetaling. I de lande, der har indført brugerbetaling, er det sket efter lang tids økonomisk pres på uddannelsessystemet, ligesom vi oplever det nu herhjemme, siger hun.
I dag bliver en stor del af de statslige midler til universiteterne udløst igennem et taxametersystem. Det betyder, at skolerne får en pose penge for hver af de studerende, der gennemfører uddannelsen. Videnskabsminister Helge Sanders stillede i februar i år et lovforslag om at fjerne tilskuddene for de studerende, der er mere end et år over normeret tid om at tage deres uddannelse.
- Det er mellem 40 og 50 procent af alle de studerende, så det vil betyde, at universiterne er nødt til at indføre brugerbetaling, fastslår Pernille Skipper.
- Man presser nemlig universiteterne så meget, at de selv beder om brugerbetaling, før man indfører det, forklarer hun.

EU og GATS presser
Formålet med Studenterrådets kampagne er at få åbnet den politiske debat om brugerbetaling.
- Vi vil gerne have, at der bliver indført en lov mod brugerbetaling, ligesom de har i Norge, siger Pernille Skipper.
Den norske lov mod brugerbetaling på universiteterne kom i kølvandet på en offentlig debat i forbindelse med at Norge tiltrådte GATS-aftalen.
GATS-aftalen er en aftale mellem landene i verdenshandelsorganisationen WTO, som forpligter medlemslandene til at lægge stadig flere offentlige service-områder under markedsvilkår.
- I Danmark tiltrådte vi automatisk GATS igennem vores medlemsskab af EU, så her har vi ikke haft den samme offentlige debat, om den risiko for markedsgørelse og brugerbetaling af uddannelserne, aftalen medfører, forklarer Pernille Skipper.
- Vi frygter at brugerbetaling bliver indført ad bagvejen, uden en forudgående debat. Det sker ikke nødvendigvis lige nu, men det er vigtigt at skabe opmærksomhed omkring truslen før vi står med håret i postkassen, understreger hun.

Loft er en illusion
Videnskabsministerens forslag om at skære i taxameter-taksterne kommer på baggrund af en rapport fra Innovationsgruppen for Videregående Uddannelser, som er nedsat af en række ministre i samarbejde med erhvervslivet.
Innovationsgruppen peger, udover hævelse af taxameter-taksterne, på, at egenfinansiering kan blive nødvendig for at sikre, at de danske universitetsuddannelser ligger på niveau med resten af verden.
Rapporten understreger, at der bør lægges et loft for egenbetalingen for de danske studerende, som det kendes fra England. Det beroliger dog ikke Pernille Skipper.
- Sådan en topgrænse er et politisk instrument, man kan skrue ned og især op på, når finansloven skal hænge sammen. Det ser vi gang på gang i de lande, der har brugerbetaling. Og England er faktisk det land, hvor de studerende betaler aller mest, siger hun.

Social skævvridning
Prisen for et studieår i England er omkring 100.000 danske kroner.
Hvis det er den topgrænse, regeringens rådgivende råd anbefaler indføres i Danmark, frygter Pernille Skipper at det vil få store konsekvenser for de studerende og uddannelsessystemet.
- Det vil for det første betyde en enorm forringelse af vores levevilkår som studerende. Men det er langt mere alvorligt, at det også vil medføre en meget større social skævvridning af, hvem der får en uddannelse, understreger hun.
- Allerede nu er det umuligt at leve af SU`en. De studerende, der ikke får økonomisk hjælp fra deres forældre, bliver nødt til at arbejde op til 20 timer om ugen ved siden af det fuldtidsarbejde, de har i deres studier. Det er typsik dem, der er mere end et år over normeret tid om at tage deres uddannelse, og som altså trues af det nye lovforslag om beskæring af taxameter-tilskuddene.
- Der er i forvejen nogle skel, som gør det sværere for nogle end andre at tage en uddannelse. De skel vil kun øges, hvis der indføres brugerbetaling, mener Pernille Skipper.

De svageste taber
Ikke kun de studerendes vilkår vil forringes, hvis der indføres brugerbetaling. Erfaringer fra andre lande viser, at det også går ud over uddannelsernes kvalitet, påpeger Pernille Skipper.
- I resten af Europa kan man se, at brugerbetaling medfører, at universiteterne bliver mere lagdelt. De universiteter, hvor de studerende betaler mest, har mulighed for at tiltrække de bedste undervisere. Så får de et bedre ry og på den måde forstærker skellene mellem universiteterne sig selv. Taberne bliver de økonomisk svageste studerende og universiteter.
- Alt i alt vil brugerbetaling betyde, at færre får mulighed for at tage en universitetsuddannelse, og at uddannelserne bliver forringede. Det hænger ikke sammen med, at regeringen mener, vi i fremtiden skal leve af videnssamfundet. Regeringen har en målsætning om at næsten alle skal have en ungdomsuddannelse. Det kommer vi aldrig til at leve op til, hvis der indføres brugerbetaling, fastslår Pernille Skipper.