Jo fattigere og jo dårligere uddannet du er, desto mere trækker du på sundhedsvæsenet. Men lige netop på tandlæge-området er billedet fuldstændig omvendt

Tandlægebesøget står nederst på listen, når budgettet skal lægges hos den ufaglærte familie. Og problemet er størst blandt ufaglærte i alderen 25-64 år.
Blandt de fattigste dele af befolkningen har 32 procent ikke været til tandlægen i en fem års periode fra 2000-2004.
Det påviser Arbejderbevægelsens Erhversråd i sin årlige rapport om Fordeling og Levevilkår i 2007.
Venteværelset hos landets tandlæger fyldes op af ressourcestærke danskere med lang uddannelse og høj indkomst. I den gruppe er der kun seks procent, som ikke har fået renset tænderne inden for en femårig periode.
- Generelt kan man sige, at jo fattigere og jo dårligere uddannet du er, desto mere trækker du på sundhedsvæsenet. Men lige netop på tandlægeområdet er billedet fuldstændig omvendt. Det skyldes uden tvivl, at der er en meget høj grad af brugerbetaling på tandlægebesøg og behandlinger, siger direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, til Ugebrevet A4.

Ufaglærte bruger mest medicin
Det er ikke kun i tallene for tandlæge besøg, at den sociale uligheden i sundheden ses tydeligt. Også danskernes medicinforbrug og lægebesøg er afhængigt af pengepungen og tilknytningen til arbejdsmarkedet.
De ufaglærte står for langt flere af de gennemførte besøg hos de praktiserende læger, end folk med længerevarende uddannelser. Gruppen af 25-64 årige ufaglærte er i gennemsnit 11,1 gang i kontakt med lægen i løbet af et år, mens det tilsvarende tal for højt uddannede er 6,2 lægebesøg om året.
Ser man på brugen af medicin topper de ufaglærte også listen. Rapporten viser, at de ufaglærte i gennemsnit indløser recepter for 2.200 kroner mens regningen for medicin for folk med erhvervsfaglig eller videregående uddannelser er under 1.500 kroner i gennemsnit pr. år.

Arbejdsmiljø skaber ulighed
Årsagen til de flere lægebesøg og høje medicin forbrug skal ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd findes i forskelle i livsstil, blandt andet nævnes rygning, kostvaner og motion som årsager.
- Dertil kommer, at lavere uddannede typisk udsættes for en større arbejdsmiljøbelastning end de højt uddannede, hvilket ligeledes biddrager til den uddannelsesmæssige ulighed i sundheden, påpeger Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
- De ufaglærte har et stort arbejdspres og har den største nedslidning. Det er der jo i og for sig ikke noget nyt i, udtaler arbejdspsykolog John Graversgaard til Arbejderen.
Går man længere ned ad indkomststigen til førtidspensionister, kontanthjæpsmodtagere og langtidssyge er billedet også ifølge Rådet For Socialt Udsatte, at helbredet er dårligt og mange lider af svær overvægt, diabetes, angst eller depression.