Overenskomstforhandlingerne er ikke en sag for bonede gulve og lukkede døre. Det er vores løn og arbejdsdag (eller nat), det drejer sig om, og derfor er overenskomstforhandlingerne en folkesag
fra 3F Frederiksborg
Vi kan ikke forstå at forbundsledelserne og forhandlerne 'holder kortene tæt inde til kroppen'. Vi, arbejdspladsernes folk, bakker op om vore forhandlere, men vi vil vide hvad der foregår.
De forlig, som nu går til afstemning, er meget langt fra de krav, vi sendte til København, og meget langt fra de krav som blev vedtaget i hovedforbundet.
De lønstigninger, vi skal stemme om, dækker kun lige prisudviklingen, der er ingen andel af virksomhedernes rekordoverskud til os.
Som altid er der en række mindre forbedringer i mæglingsforslaget, men det er ikke nok, så enkelt kan de siges.
Vi er dødtrætte af at høre på arbejdsmarkedseksperter, finansfolk og borgerlige journalister som udtrykker stor tilfredshed med overenskomstforhandlinger, de ikke selv skal leve af.
Dagen efter vi har spist af hånden, fortæller de jo atter, at fagforeningerne er færdige og at fællesskabet er umoderne.
Vi underkender hverken vores forbund eller vores forhandlere, vi bruger bare vores demokratiske ret til at sige nej til et resultat, når vi ikke er tilfredse med det.
Vi er klar til at nedlægge arbejdet, hvis vi ikke kan få vores rimelige del af værdien. En højt besunget demokratisk ret som altid drages i tvivl, når den skal bruges.
Vi advarer på forhånd regeringen og Dansk Folkeparti mod at gribe ind i en eventuel konflikt.
Vedtaget på generalforsamling 14. marts.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278