Din klassebaggrund bestemmer stadig uddannelse og løn, og forskellen på klasserne bliver større

Om børn får en uddannelse efter folkeskolen er i høj grad bestemt af forældrenes baggrund.
Og skellet mellem unge med forskellig baggrund er øget markant over de sidste 25 år. I 1981 havde børn af ufaglærte forældre tre gange så stor risiko for ikke at få en uddannelse som deres jævnaldrende fra akademikerhjem. I 2001 var risikoen steget til syv.
Det fremgår af den årlige rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 'Fordeling og Levevilkår', som netop er udkommet.
Skønt 95 procent af de unge i dag begynder på en ungdomsuddannelse, er det kun 80 procent der gennemfører, fortæller Lars Andersen, direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
- Jo svagere baggrund du har, jo større er risikoen for at du ingen uddannelse får. Det vil typisk være fordi dine forældre selv ingen uddannelse har, fordi de på en eller anden måde er i kontakt med det sociale system eller var meget unge da de fik dig, siger han til Arbejderen.
- Systemet er ikke gearet til at sikre, at børn, der har problemer med i bagagen, kommer igennem. Det skyldes først og fremmest VC-regeringens besparelser på ungdomsuddannelserne. Men det er også et problem, at støtten til skolerne bliver givet efter, hvor mange der tager en uddannelse. Der er meget få penge sat af til at sikre, at flere kommer i gang, siger Lars Andersen.
Antallet af unge der får en uddannelse var igennem 90`erne egentlig på vej op. Men siden 2000 er det stagneret. Derfor bliver det svært for regeringen at nå sin målsætning om, at 95 procent af de unge skal have en ungdomsuddannelse, mener Lars Andersen.
- Da tallet var på vej op havde vi jo en række tilbud til de unge, der har sværest ved at komme igennem uddannelsessystemet. De tilbud er senere blevet beskåret. Der er naturligvis en kæmpe koflikt mellem regeringens målsætning og så besparelserne, fastslår han.
Venstres uddannelsesordfører, Tina Nedergaard, er imidlertid ikke i tvivl om, at målet kan nåes. Og der har ikke været nogen besparelser på ungdomsuddannelserne siden VC-regeringen kom til, mener hun.
- Desuden er der ikke en entydig sammenhæng mellem de ressourcer skolen tilføres og de resultater den kan fremviser, siger hun til Arbejderen, og henviser til en undersøgelse fra Dansk Arbejdsgiverforening.